I tallenes hellige navn:
Han stolede på banker
indtil han kom på andre tanker!
Hvor kommer alle de penge fra, som bankerne udlåner, og hvem er det egentlig, vi står i gæld til, og hvordan gik det til? Link> vores økonomiske eventyr.
Da jeg var ung, så jeg banker som en slags økonomiske autoriteter. Jeg havde en sparegris, og den flinke dreng (mig) satte penge ind på en konto i den store, voksne bank, hvor jeg troede kloge økonomisk moralsk ansvarlige dygtige "bankmænd" gik rundt og havde forstand på penge, ha ha..
Hvis jeg var diktator, ville jeg forbyde banker at låne penge i andre banker til videre-udlån til f.eks. insolvente entreprenører.
Bankerne skal være et SIKKERT sted for penge. Derfor har man opfundet bank-bokse, hvor de er låst inde. Hvis banken ikke har nok penge, burde det været umuligt at låne flere ud. Er kassen tom, bør kassen være lukket. Og låst.
Bankens egen solvens bør være et lovkrav. Solvensen bør beregnes på baggrund af likvid kapital og fast ejendom. Banker burde ikke have lov til at låne penge i andre banker til at købe aktier for.. ..og da slet ikke til videreudlån.
Hvis banken ikke selv har penge at købe for, er det jo luftkasteller og vindfrikadeller og fis i en hornlygte. Man kan ikke købe noget for penge man ikke har, det er fup og fiduser. Har du penge, kan du få, har du ingen, må du gå. Børnelærdom.
De penge, en bank ejer, kan være tjent på gebyrer og bidrag, samt overskud af investeringer.
Når folk sætter pengene i banken, må de kunne stole på, at pengene ikke forsvinder i mærkelige handelsaftaler og investeringer i fallitbo og konkurs-truede virksomheder.
Banker kan derudover tjene på kursgevinster ved valutahandler og værdipapirhandler, men kan så sandelig også tabe penge på de samme forretningsområder. Derfor bør det være forbudt at bruge mere end egenkapitalen på sådan noget.
Hvis bankerne vil bruge kundernes opsparing til noget som helst, bør det være ulovligt uden at spørge hver enkelt kunde i hvert enkelt tilfælde, det er jo kundernes og ikke bankernes penge, der er opsparet på indlånskonti.
Hvis en kunde giver banken ret til at investere på sine vegne, bør det kun være muligt at investere beløb, der ikke omfatter et grundbeløb på f.eks. 750000 kr (som i øjeblikket garanteres af staten).
STATEN SKAL IKKE BETALE FOR DÅRLIG BANKDRIFT. Staten skal blot garantere indskydernes (folk der har sat sparepenge i banken på en konto) værdier op til 750000, hvis banken krakker.
STATEN SKAL IKKE BETALE FOR DÅRLIG BANKDRIFT. Staten skal blot garantere indskydernes (folk der har sat sparepenge i banken på en konto) værdier op til 750000, hvis banken krakker.
Til gengæld er der så ingen garanti for at få pengene (beløb der ikke omfatter de 750000) igen. Det svarer til, at kunden(opspareren) låner overskydende penge til banken, fordi der er tillid til dens evne til at forvalte lånet så det kaster overskud af sig i form af renter. Grundbeløbet skal være urørligt som sikkerhed for, at mere end det, kan den almindelige opsparer altså ikke tabe. (Men han kan selvfølgelig selv tage pengene ud og investere dem i hvad som helst, og dermed selv tabe pengene.)
Ok, hvis jeg var diktator og indførte det der, hvad sker der så?
Pludselig ville kun ganske få overhovedet kunne låne penge af banker, fordi der ikke er flere at låne ud. Hele landet er 80% belånt. Virksomheder ville selv prøve at låne penge i udenlandske banker.
Men huspriserne ville rasle ned, for ingen kunne få lån nok til at betale de priser, vi har i dag.
Så tror folk, de mister penge!
Men de har aldrig HAFT de penge. De har jo lånt dem.
Så kan de kun sælge deres huse med massive "tab".
Jo, men hvad taber de? Kun penge, de aldrig har haft eller tjent.
Men de skylder de samme penge, fordi de har lånt dem.
Eftersom de ikke kan betale, kan bankerne ikke få de penge tilbage, som de har lånt ud.
UPS!, det var ikke alene folks opsparinger, men fandeme også penge, de har lånt i udlandet af andre banker. Føj for den, da! Så kan de udenlandske banker heller ikke få deres penge.
Konkurs på konkurs på konkurs, hele det globale korthus ramler!
Nå, måske ikke dem alle, dansk økonomi er trods alt en mindre spiller på markederne.
Men det er helt klart, at jeg aldrig får lov til at blive diktator.
I stedet for griber regeringer ind verden over for at forsøge at sikre, at bankerne (de bedste af dem) ikke krakker. Hvis bankerne krakker, følger virksomhederne efter, og så lukker produktionen.. ..måske. Det kunne jo være, at løn-arbejderne (inklusive ledere, ingeniører og akademikere) fortsatte produktionen og overtog produktionsmidlerne. Teoretisk set er det en mulig løsning. Det er jo en socialistisk revolution.
Arbejderne kan bare ikke blive enige om det. Stater og regeringer heller ikke.
En anden kurs? - end kon-kurs?
Da vi legede som børn, svor vi somme tider ved at sige: "Amager" (Ama'r)
Det var ligesom hvis vi sagde : "Det er sandt!" - Amen.
Hvorfor ved jeg ikke.
Pudsigt nok er Amagerbanken fornylig (2011) gået konkurs.
Rige og fattiges risiko:
De rige er risikovillige.
Se bare Amagerbankens direktør. Han fik KUN 5 millioner i bonus - eller var det 10? - Da han blev fyret. Alligevel tog han en risiko, dog mest med en masse andre folks penge.
De fattige er risikovillige. Tag f.eks. de folk, der arbejdede på Grindsted-værket og Eternitfabrikken. De blev syge og mange døde.
Aktionærer i en bank ejer (udover evt. indestående) kun deres indskud.
Hvis banken krakker, er det tabt.
Det samme gælder andre private ordninger, f.eks. pensions-opsparinger eller forsikringer:
Hvis forsikrings-selskabet går fallit, kan de ikke udbetale flere erstatninger.
Derfor hæver de prisen for at købe en forsikring, når der sker større katastrofer, eller hvis der er øgede tendenser til f.eks. svindel med anmeldelser (af kriminalitet)
Og helt private investeringer som f.eks. et huskøb er intet værd, hvis man ikke kan sælge huset.
Statens tiltag har det på samme måde:
Hvis ATP "krakker", er opsparingerne tabt.
Hvis Statskassen går bankerot, er vores indbetalte skat formøblet.
Al opsparing og al skattebetaling er tabt, hvis de penge administreres uklogt.
Det står og falder med ansvarlig og kompetent embedsførelse, og gensidig tillid.
Man skal tro på, at systemet virker - for at få det til at virke.
Hvem tror du på?
Moodys lever af at vurdere
kreditværdighed.
Investorer køber tillid
hos visse private firmaer som Moodys.
Men hvorfor
har de tillid til dem
og ikke sig selv?
Hvis folk ikke selv kan vurdere
om det, de investerer i
er kreditværdigt,
hvorfor så overhovedet investere?
Tænk lige over det.
Hvorfor vurderer investorer at andre
er bedre til at vurdere, end de selv er?
Det viser da bare at de ikke er vurderings-værdige,
og at de ikke engang kan vurdere
hvem der kan.
Man må selv være på tæerne!
Den 14 juli 2011 er Moodys i tvivl om USA's ”rating” AAA.
Helt ærligt: Med en udlands-gæld på 600000 pr. amerikaner
dvs. 75000 Milliarder Dollars, hvordan kan de så være i tvivl?
USA burde ikke have en udlandsgæld overhovedet.
Derudover 10-11% underskud på BNP.
Det er da helt i skoven!
Herunder har jeg tegnet banksystemet ind i min model for ”Samfundets økonomi som forbundne kar”. Bank-karret er sat ind i De private kapitalejeres kar,. Bemærk at det er næsten tomt for blå penge-væske. Tomrummet er hvidt og åbent mod det felt, hvor sugeslangerne findes. Transaktionerne foregår jo også igennem dem. Men jeg har sat UDLÅN på med gule pile af en anden slags, fordi de penge man låner, jo ikke er nogen man har ejendomsret til. Man har brugs-ret. Desuden fordi penge i dag ofte overføres digitalt, så man faktisk kun ser dem som tal på en computerskærm, eller som tal på en papirudskrift.
Så kommer der en stiplet gul linie fra KØB udenlandsk, og penge lånt i udenlandske banker er jo GÆLD, og kan derfor betragtes som ”købte”. Det er bare ikke betalt endnu. Der er i hvert fald underskud, og det er også derfor, at bankens kar er næsten tomt. ”Pengene” er lånt videre ud, så de er jo heller ikke i bankboksen. De svæver rundt som numre i cyperspace. Ventilen B drejer ledelserne af bankerne selv på. Der er kun lidt semi-demokratisk indflydelse fra aktionærerne. Lånerne har ikke noget at skulle have sagt.
HVEM er det egentlig, der havde alle de penge, som vi nu har lånt?
Vi har jo ikke nogen, det er jo derfor vi har taget lån..
Ustabilt realkreditsystem
»Vi påviser, at det i realiteten er bankerne selv, der køber deres egne F1-papirer, og så går bankerne bagefter til de internationale markeder for at skaffe penge. Hvis det viser sig, at bankerne ikke kan låne i udlandet på grund af manglende tillid, og det er jo meget relevant nu pga. Amagerbankens kollaps, må staten garantere for bankerne. Det var dybest set det, som skete i 2008,« siger Finn Østrup.
Han advarer mod, at man anser det danske realkreditsystem for meget stabilt.
»Realkreditrådet siger, at markedet ikke brød sammen, og at det gik fantastisk godt under krisen. Det er jo ikke rigtigt. Havde staten ikke givet en garanti i 2008, var der ingen til at købe F1-papirerne, og så var det endt med en langt højere rente. Eller også kunne obligationerne ikke blive solgt, og så var markedet brudt totalt sammen.«
”Set over hele perioden fra 2002 til 2010 har boligejerne sparet godt 40 milliarder kroner på skattestoppet på ejendomsværdiskatten, mens de omvendt har betalt 25 milliarder kroner 'ekstra' i grundskyld.” (som er navnet på skattebetaling for værdistigninger på fast ejendom)
Jeg er også ude efter falske værdistigninger i boliger, selvom jeg selv ejer een.
Politisk taktisk har SF låst sig til S for at komme med i en såkaldt rød regering.
Det betyder, at SF har lovet at frede grundskatten. Jeg betaler cirka 4500 om året, med afsæt i vurderingen. Det er sådan set en afgift af en værdistigning fra 300tusind til 900tusind. Det er ikke penge jeg har arbejdet for at tjene, og heller aldrig fået.
Men jeg har belånt huset for 200tusind, og DE penge har jeg til rådighed.
De øvrige 700tusind er ren foræring fra markedet. Og der er INGEN dækning for den værdi, for boligmarkedet er urealistisk og værdistigningerne fup.
Værdistigningerne er ikke kun et resultat af markedsværdier af boligudbuddet i forhold til købermængden, men desuden afhængigt af købernes købekraft, som igen har været pumpet kunstigt op med adgang til tilsyneladende ”billige” risiko-lån, som f.eks. såkaldt ”afdragsfrie” lån. Disse usunde lånetyper får huskøbere til at tro, at de slipper billigere, men over tid bliver lånene dyrere, ellers ville banker og kreditforeninger jo ikke kunne tjene på dem.
Når nyligt fyrede kontanthjælps-ansøgere tvinges af vores ny-forringede sociale system til at optage lån i deres friværdi for at have noget at leve af, indtil de bliver fattige nok til at få kontanthjælp, bruger de således penge, der aldrig har eksisteret. Værdi-stigninger på fast ejendom er ikke skabt ved tilført arbejde, og de faste ejendomme er ikke nye produkter. Lyder det som sund samfunds-økonomi?
Nogle har skabt krisen ved at over-forbruge.
De må bære konsekvenserne af deres egen manglende økonomiske forståelse.
Man må jo vurdere markedet for boliger og finde noget, man har råd til. Vi andre skal ikke betale de insolventes fejl-dispositioner! Hverken hvis de er privat-personer eller banker.
60er generationen er en uens samling.
De fleste af mine gamle skolekammerater og øvrige samtidige fik rentefradrag på deres huslån, og der var inflation, som gjorde at de ikke kunne spare op til udbetalingen. Logisk resultat: de tog skattebegunstigede lån og udsugede derved dem, der IKKE gjorde det.
Opbyggede gæld.
DET VAR FORKERT ADFÆRD (tilskyndet af omstændighederne og myndighederne), og det var IKKE dem alle sammen, men cirka halvdelen. Det er de samme menneskers børn som laver samme nummer i dag. Det går så ud over børnene fra de 60ere, som blev lejere. I dag er der endnu ikke så meget inflation, men til gengæld F!-lån, der på en anden måde sender gælden videre til næste generation (og dermed også til børnene af den del, hvis forældre IKKE benytter de lån i dag)
Vi arver også virkningerne af andres sociale arv.
Jeg så lige en udsendelse i DR om klat-gæld. Nogle mennesker låner højrentelån og overtrækker deres kreditkort for at bruge pengene på tøj, bling-bling og iphones. Selvom de har gået på universitetet har de åbenbart ikke hørt efter i regnetimerne, når de er blevet undervist i begrebet RENTER.
Vores selv-overvurdering
Nogle mener de er så meget værd, at det er bedre at de fører en livsstil, vi ikke har råd til, hvis ALLE skal have del i velfærden i form af sociale ydelser. De vurderer deres egne bling-bling behov som vigtigere end den optjente ret til efterløn, som andre har betalt til via skat og arbejdsmarkedsbidrag. De samme unge mennesker er ikke i fagforening og A-kasse og betaler dermed heller ikke efterlønsbidrag til deres EGEN alderdom. De lever på lån. Det øger vores udlandsgæld, fordi bankerne selv låner i udlandet til at låne videre til insolvente.
De forkerte produkter hjælper ikke vores økonomi.
Hvis den unge dame med det store dankort-overtræk køber falsk mærke-varetøj fra børne-slave-drevne virksomheder i Indien for at se godt ud i nyt tøj, stiger hverken produktiviteten eller beskæftigelsen i Danmark.
Hvorfor lærer hun ikke at SY?
Og hvorfor kan bankmanden ikke forstå, at man ikke skal låne hende penge?
Jeg så lige på tv at 1 ud af 10 unge er registreret i Ribers som dårlige betalere. Der var en ung dame, som havde lånt 1,3 MILLIONER til at købe TØJ for!! Hvem har godkendt de lån?
Banker.
Jeg havde aldrig lånt hende pengene, jeg går selv i genbrugstøj, og mine sko er 15 år gamle. Det fremgik ikke om hun var medlem af en fagforening eller hvem hun stemte på til folketinget. Det fremgik heller ikke om hun er en af dem, der vil afskaffe efterlønnen. Men...
De som sidder på toppen, sidder på dem i bunden.
Jeg konstaterer at mange ikke ser noget galt i at have gæld,
hvis bare man kan betale afdrag og renter.
De baserer selv hele deres egen økonomi på lån.
Så ejer de jo ingenting, men betaler en slags husleje.
Alligevel opfatter de sig selv som ejere.
Sådan nogle mennesker kan man ikke forklare økonomi.
De forstår det ikke.
De forstår overhovedet ikke udtrykket: ”Herre i eget hus”.
De er lønslaver uden overblik.
Når de ikke selv fatter, at de ikke kan bruge penge de IKKE har,
hvordan skulle de så kunne vælge et parti eller en statsminister,
som er kompetent?
Det tror da pokker, at der er økonomisk krise,
når alle lever på lån.
Hvor kommer de penge, de har lånt, FRA?
De er jo frit opfundet!
Man kunne lige så godt lade seddel-pressen rulle.
Det gør man for resten også.
Det fungerer altså kun så længe folk tror,
at de kan købe noget for pengene.
Ligesom pyramide-spil:
Så længe du kan få folk til at sende penge til pyramidens øvre lag,
ja så får det øvre lag jo en stadig strøm af penge,
der betales af ”nye medlemmer”.
Det er derfor, økonomer siger at ”vækst” er nødvendig.
Men det bredeste lag for neden betaler for INGENTING.
Pyramiden siger: Skaf 3 nye medlemmer, så får du din investering dobbelt tilbage.
Ja men hvis du ikke gør det, beholder du jo selv din ”investering”.
Hvorfor betale andre for at få lov til at hverve medlemmer?
Du kan jo bare starte din egen pyramide-klub.
Så starter dine nye medlemmer med at betale kontingent ftil DIG for ingenting.
Hvis du betaler til en ANDEN pyramide end din egen,
og når du ikke længere kan skaffe nye medlemmer,
der er dumme nok til at betale for ingenting,
så ramler korthuset.
Du får aldrig din investering i pyramiden tilbage.
Men dem i toppen af pyramiden har fået dine medlems-penge.
Uden at gøre en skid andet end at bede dig om at skaffe nogen flere.
Kære venner:
Det er DERFOR, der er noget galt med at have gæld.
Nu siger du måske:
”jamen, jeg fik da et hus at bo i!”
Gu gjorde du ej.
Du fik lov til at bo i det, så længe du kunne betale ”huslejen”, ikke længere.
Det er IKKE dit hus, for du har ikke betalt det.
Det blev bygget af forrige lag af pyramidens medlemmer.
Hvis du mister dit job, ryger du ud.
Og hvem ”giver” dig arbejde?
Rigtigt: toppen af pyramiden.
DE bruger de penge, du og de andre spillere gav dem for ”at være med”..
Toppen bruger de gratis penge til at købe produktionsmidlerne,
som du skal bruge for at arbejde.
Du ejer hverken dit værktøj eller dit hus, knap nok dit tøj.
Men du er ”med” i klubben.
Siger de ”kloge” økonomer.
Du er ”med” så længe klubben fungerer,
men hvor længe kan det bedrag blive ved?
Mange ønsker:
Frihed til at gøre, hvad de har lyst til, og
frihed fra at betale for det.
Hvorfor skal vi løbe om kap?
Var det ikke bedre at finde ud af
hvor vi skal hen?
---------------------------------------------------------
Hvis jeg skulle være
diktator,
ville mit mål være
at skabe rammebetingelser
som ville gøre det muligt
for hver enkelt borger
at føle frihed til at søge
at opnå sine egne personlige mål,
uden at det vel at mærke ville gå ud over andre.
Hvis jeg skulle være diktator
ville jeg prøve at indføre mere demokrati.
Jeg ville helst være en katalysator
for et kvantespring i menneskets udvikling
i retning af bedre evner
for samarbejde og frugtbart samvær,
som burde gavne de fleste,
uden at ødelægge det meste,
ved at bekræfte individets suverænitet,
og udvide dets tilgang til resurser
og til enhver tid opretholde et fintmasket sikkerhedsnet
baseret på omsorg fra fællesskabet.
(I bund og grund en forældre-agtig opgave).
Den største fjende af sådan et projekt
ville være mine egne personlige fejl og mangler.
Mine vigtige hjælpere ville være mine politiske modstandere,
som måske kunne se og gøre opmærksom på mine blinde pletter,
men også rigtig mange dygtige og velmenene støtter,
der har samme vision og mission.
Der skal jo være nogen til at føre det videre.
Det er ikke sikkert, jeg orker at diktere
i særlig lang tid.
