Jeg vil gerne begynde med at sætte tingene lidt i perspektiv.
1945. Første atombombe sprænges.
1967. P-pillen til kvinder bliver tilgængelig.
Prøv lige at tænke lidt over de to begivenheder.
Siden vi kom ud af Afrika, og frem til 1945, har mennesket været en primat, der var en del af Jordklodens almindelige dyreliv.
Men efter atombomben og under ”den kolde krig” fik mennesket som sådan den største udfordring noget pattedyr nogensinde har fået:
Evnen til at udslette alt højere liv på kloden.
Ansvaret for Jordklodens liv.
To mænd i en atomdrevet Ubåd, bevæbnet med 20 missiler med atomsprænghoveder har hver sin nøgle.
Hvis de begge to sætter den i det elektroniske panel, og trykker på den røde knap, starter de en global udslettelse af ikke bare menneskeheden, men alt højere liv på planeten.
2 mænd med hver sin nøgle.
Uddannet i USA eller Rusland på et militærakademi.
De er indoktrinerede til at følge ordrer.
Ikke siden mennesket opstod i en vulkansk jordskælvs-zone, hvor et kontinent langsomt brækker over for næsten en million år siden, har noget væsen haft mulighed for at smadre hele verden ved at træffe en forkert beslutning.
Men det er virkeligheden nu.
Og har været det siden:
1963.
Men det er virkeligheden nu.
Og har været det siden:
1963.
Cuba-krisen.
En mand i det hvide hus sad ved det ovale skrivebord og overvejede, om han skulle give ordren.Ovre i Eurasien sad en anden tosse med det samme ”lille” problem:
”Er min pik større end ham der Kennedys?.
Dengang var jeg 13 år.
En lille person i en helt særlig generation, nemlig den første i menneskehedens samlede historie, der stod midt i dilemmaet.
En knægt.
Med ansvar for hele Jordklodens fremtid.
Før i tiden var ”krig” en måde at fordele jord og ressourcer på.
Første verdenskrig var den første teknologiske krig, hvor moderne industri og videnskab havde udviklet og udvidet mulighederne for massemord.
Men folk havde ikke opdaget, hvad det betød.
De troede stadig, at ”krig” var en slags glorværdig sportsbegivenhed
Anden verdenskrig blev mange gange værre, og demonstrerede menneskers dybe perversitet og ondskabsfulde dumhed.
Lærte vi så noget af det?
Ja, nogle af os gjorde, men så sandelig ikke alle.
Og hvad har du tænkt dig at gøre ved det?
En anden stor forandring i vores livsvilkår skete i 1967.
P-pillen blev opfundet.
For første gang siden vi kom ud af Afrika for æoner siden, kunne den ene halvdel af menneskeheden , nemlig kvinderne, pludselig selv styre hvornår og med hvem de ville have børn.
Det ramte den samme generation, som nu havde ansvar for alt højere liv på hele Jordkloden.
Verden og vilkårene og vores opgave som mennesker stod nu i et helt nyt perspektiv.
Det var absolut nødvendigt at tænke over vores ansvar.
Ikke kun for vores eget liv, men for ALLE menneskers liv.
Vi var ikke længere bare en del af en gruppe, en klan, eller en nation, vi var en del af hele verden.
Men vi havde faktisk samtidig fået muligheder, som ingen andre før os havde haft.
Kunne vi klare udfordringerne?
Forstod vi overhovedet, hvad der var sket, og hvad det betød?
Et kvantespring i det menneskelige bevidsthedsniveau
kombineret med en mere intens fælleskabsfølelse:
Mere kærlighed.
Har menneskene så forstået det NU, over 40 år efter?
aktuelt
kombineret med en mere intens fælleskabsfølelse:
Mere kærlighed.
Har menneskene så forstået det NU, over 40 år efter?
aktuelt
Og hvad har du tænkt dig at gøre ved det?
