torsdag den 14. juli 2011

Social regulering af kapitalisme


Det er ikke uden utilsigtede bivirkninger

At bruge ordet “konkurrence-forvridende” er at skabe bevidst forvirring om hvad konkurrence er for noget.
Konkurrence er i sig selv forvridning af et harmonisk ligeværdigt forhold mellem mennesker.
Konkurrence går jo netop ud på at den ene vinder
og den anden taber.
Mere forvredet lighed kan der da ikke blive tale om!
Selve konkurrencens princip er forvridning.
Derfor er ordet “konkurrence-forvridning” en negation af sig selv, ligesom minus og minus giver plus.
Det er borgerlig sprog-magi.
Konkurrence-regulering og konkurrence-dæmpning er omvendt et forsøg på at bevare en vis lighed mellem “rovdyr”, der prøver at æde hinanden, så de nødsages/tilskyndes til at opføre sig lidt mindre agressivt, og sådan at effekten af deres virke fordeles mere jævnt og mindre destruktivt.

Protektionistisk værktøjskasse:

Og hvad består sådan en regulering så af?
Det kunne være politisk bestemt moms-differentiering, så sunde varer bliver billigere end mindre sunde/skadelige.
Det kunne også være institutioner, der sikrer overholdelse af “fair trade” mellem konkurrenter.
Loft over profit. Lov mod åger.
Det kunne være beskatning af bestemte slags formuer og ejendomstyper.
Det kunne være progressiv eller selektiv beskatning af indtægter eller overskud.
Det kunne være regulering af arveret, så folk starter mere lige på deres personlige økonomiske udvikling.
Det kunne være pålæg om kvoter for visse produkttyber, f.eks. i en mangel-situation.
Det kunne være lovgivning omkring multinationale selskabers økonomi og aktivitet.
Det kunne være indgreb mod fusioner der skaber private monopoler, og derved for meget magt til udemokratiske firmaer.
Det kunne være folke-aktier i stedet for lønstigninger.
Det kunne faktisk være så meget.

Konklusion:

Kapitalisme kan til en vis grad reguleres af folkestyret via demokratiske institutioner.
Den kan modificeres og dirigeres. Den behøver ikke at være entydigt nådesløs og ond.
Konkurrence-regulerende foranstaltninger er nødvendige, men de er ikke uden bivirkninger, og de rummer hver deres muligheder for misbrug og snyd. De komplicerer samfundsstrukturen og gør den mere uoverskuelig for den enkelte. Det bør modvirkes af omhyggelig registrering og fri adgang til informationerne.
Hvis skiftende flertal i et folkestyre kører en ideologisk zig-zag-kurs mellem tiltag med modsat formål bliver det hurtigt noget rod, og det er faktisk vores situation i Danmark for tiden, og det har det været i mange mange år.
2007
Og her er lige et link til en praktisk reguleringsmulighed, og en forklaring på hvad der kan hjælpe under finanskriser skabt af økonomisk spekulation og hovedløs grådighed:
HER
og her: Et konkret valgoplæg 2011

Ingen kommentarer:

Send en kommentar