lørdag den 14. december 2013

Konflikten mellem individ og fællesskab. (Dig og de andre)

”At yde efter evne og at modtage efter behov” (socialisme)
lyder jo udmærket (for dig)
HVIS
det er dig selv, der bestemmer dit behov,
og dig selv, der vurderer dine evner.
Det er det bare som regel IKKE. (i praksis)
Universelle rettigheder
sikrer dig, at ANDRE ikke bestemmer hvad du skal yde
og (ikke må) sætte dig i bås efter hvad DE nu synes, du har evner til.
(medmindre du selv godkender beslutningerne)

Konklusionen er, at du må have ret
til at være uenig,
og frihed til at bestemme over dig selv.
Ellers bliver du slave af fællesskabet.

Den liberalistiske holdning er,
at din deltagelse i fællesskabet skal være frivillig.

Det medfører samtidig,
at de ANDRES deltagelse i at yde TIL DIG også skal være frivillig.

liberal-socialisme betyder at:
Man er tvunget til (af nødvendighed) frivilligt (at vedtage) at yde efter evne til hinanden,
og har til gengæld RET til at modtage efter fælles frivillig demokratisk overenskomst,  hvad man bliver enige om, at hver især universielt generelt har ret til at få, for at dække de vedtagne behov (efter overenskomst/kontrakt).

Det liberal-socialistiske FÆLLESSKAB er altså en demokratisk indgået (vedtaget) kontrakt.

Det rent socialistiske fællesskab er ikke nødvendigvis rets-pricipielt baseret, men kan være styret af diffus konsensus. ”den offentlige mening” betyder at ”man” bestemmer efter variable stemninger, i modsætning til fast definerede principper, der er vedtaget som LOVE.
Det (rent socialistiske) kan lynhurtigt medføre, at den individuelle frihed bliver undertrykt.

Den rene liberalisme medfører en jungle-lov, hvor ”de stærkeste” bestemmer (det VILDE vesten) og vil hurtigt udvikle magt-koncentrationer, der tenderer til at blive monopoler (eliter), der OGSÅ undertrykker de enkelte individer (dem, der taber magt-kampen).

Derfor bliver ren socialisme eller ren liberalisme til mareridt af undertrykkelse for flertallet af individer.
Derimod kan et systematiseret og kontrolleret samfund baseret på retsprincipper bedre holde begge ekstremer i skak.
”Med lov skal land bygges”.

Et diktatur betyder, at en elite eller enkelt person bestemmer over fællesskabets individer.
Et diktatur kan udvikles både fra et liberalt og/eller fra et socialistisk fællesskab (samfund),
hvis der ikke findes en uafhængig rets-principielt fungerende instans, der forhindrer det.
Socialisme kan kvæle sig selv i bureaukrati, som kontrollerer individerne på vegne af statens magthavere, der konstituerer sig selv og forvandles til en elite af undertrykkere.
Det samme kan nemt ske i et kapitalistisk marked, der ikke er tilstrækkeligt kontrolleret af love og rets-principper, der håndhæves af uafhængige instanser.
Demokrati uden mindretals-beskyttelse kan hurtigt udvikle sig til flertals-diktatur.
Ethvert individ er i princippet det mindste mindretal.
Ethvert demokrati er altid i fare for at blive korrumperet af enten et marked (økonomisk elite) eller en flertals-konsensus (falsk socialisme).
Flertallet i et såkaldt demokrati kan kremere den individuelle frihed. Du bliver demokreret i et demokratur.

Den falske socialisme bliver FALSK, fordi meningen var at gavne hvert enkelt individ optimalt, men i stedet udvikler det sig til at blive flertallets konsensus, der dikterer hvad der gøres i praksis, og det medfører gruppe-pres og mobning af individer.

Det, der tilsyneladende anses for godt for de fleste, bliver til undertrykkelse af hvad der ville have gavnet mindretal (individer).

Det danske samfund er i færd med at udvikle sig til et dobbelt undertrykkende system, hvor internationale økonomiske eliter bevidst aktivt korrumperer os (og andre små) falske demokratier, som på enten liberalistisk eller socialistisk vis kvæler sig selv i indre korruption og falsk konsensus.

Stigningen i den globale befolknings-mængde accelererer undertrykkelsen af alle individer. Der bliver mindre og mindre PLADS til individers forskelligheder (friheder). Mangfoldigheden bliver MAST under en tsunami af kroppe.