Vores økonomiske eventyr del 1.
Hvordan fordeler vi arbejdet?
Vi skal ikke måle hinandens værdi i kr. og øre - eller euro.
Vi har først og fremmest menneskelig værdi. Alle sammen, også idioterne og taberne, de syge og de gamle.
Det er OS, der skal bestemme over økonomien, og ikke omvendt.
Økonomi er bare tal, vi flytter rundt med.
Hvis vi ikke kan få tallene til at passe, er det vores beregnings-system, der har mangler, og det er her, der skal laves forbedringer. Vi skal ikke klippe en hæl og hugge en tå, vi skal lave sko, der passer.
Vi skal bruge de talenter vi har på den rigtige måde, og det er ikke rigtigt at halvdelen af befolkningen bruger deres evner på at sparke den anden halvdel i røven. Alle ønsker at være nyttige og blive anerkendt af "gruppen".
Det handler om at skabe den rigtige slags gruppe.
Det skal ikke være en gadebande eller en bande loge-brødre, men et demokratisk fællesskab med humant formål.
Det skal ikke være en Plummer, der får bonus for at bruge licenspenge forkert, eller en Stein Bagger der svindler ved at sælge ingenting til sig selv, eller en Brixtofte, der bruger kommunens penge på fodbold, mens han sætter de arbejdsløse til at tælle fuglefrø.
Det skal ikke være de syge, der tvinges til at sende håbløse jobansøgninger af en inkompetent jobcenter-kontordame, der ikke selv kan slå et søm i eller stikke en pind i en lort uden at ødelægge begge dele. Sådan en dame bør fyres, for hun gør mere skade end gavn. Samfundets fællesskab er bedre tjent med at hun IKKE har "arbejde". Så sparer vi også halvdelen af hendes løn. Alt hvad hun får i "løn" er betalt af vores skattekroner. De penge som kan spares på skadelig overadministration kan bruges bedre.
F.eks til at betale en privat erhvervsdrivende hvad det faktisk koster at fremstille hans produkter, i stedet for at give ham "skjult" statsstøtte i form af tvangs-udskrevne såkaldt "aktiverede", der har penge med fra statskassen til at betale deres egen løn. Arbejdsgiveren sparer så at ansætte en på fuld løn, som kan betale skat.. ..hvorved der kommer mindre i statskassen til at betale aktiverings-tilskud, og så kører møllen baglæns.
Det er en skrue med omvendt gevind, som ødelægger den naturlige konkurrence på det private marked.
I stedet for een mand med et RIGTIGT arbejde og fuld løn, der bidrager både med produktfremstilling og skat, har vi en totalt overflødig jobcenterdame og en tvangs-udskrevet aktiveret, som tilsammen trækker penge ud af fællesskabet, og begge to laver dårligt arbejde, fordi den tvangsudsendte IKKE er optimal til jobbet, og betvingeren(jobcenterdamen) overhovedet ikke laver noget nyttigt.
Desværre vil Helle og Willy ikke lave ret meget om på det. Og Løkke vil gøre det værre.
29 dec 2010
Del 2.
Hvordan fordeler vi boliger og forbrug?
Økonomisk set, hvad er det så vi laver? Version 1.
Jo, en familie køber et hus, ik-og?
Så bor de dèr.
Så går de i banken og bankmanden oversætter værdien af deres hus til penge.
Så tager han nogen af pengene og giver resten til familien.
Manden i huset fiser ud og køber en bil, som han ikke har råd til, for de penge, han ikke har tjent, men som han har fået af bankmanden.
Konen drøner ud og køber en flad-skærm og en tørretumbler og en masse sko.
Nå, så bliver bilen og flad-skærmen og skoene slidt op, og nu har familien ikke flere penge.
Så går de hen til bankmanden, og han laver samme nummer igen.
Så får han nemlig også penge til en bil.
MEN tredje gang er huset blevet OVER-belånt, så de kan egentlig ikke få flere penge, men eftersom bankmandens kone også vil have en tørretumbler og flere sko, laver han sgu nummeret igen.
Nu er huslejen (rentebyrden) blevet så stor, at familien ikke kan tjene nok til at betale den.
Så går huset på tvangsauktion.
Men der er ikke nogen, der har råd til at betale så meget for et hus, fordi de har alle sammen lavet den samme fidus med at få penge med pant i deres mursten.
SÅ kan bankmanden jo ikke få de penge tilbage, som han har opfundet.
Resultatet er at banken går på røven.
Ok, nu er der ikke nogen som helst, der har nogen penge.
Huset står der stadigvæk, men familien må ikke bo i det.
Det skal stå tomt og ingen ejer det.
Familien bor i et telt ude i skoven og ved siden af bor bankmanden og hans kone i en bivuak.
Bilerne står og ruster, ingen har penge at købe benzin for.
Så hvad har vi?
Huset og de andre ting er der endnu, men ingen må bruge dem.
Smart.
Alle har en bankbog hvor der står en masse minustal.
De kigger fortvivlet på disse tal og jamrer:
"Vi kan intet gøre! Tallene bestemmer at vi ikke må noget som helst!"
og så dør de alle sammen af sult lige udenfor huset, som jo altså står tomt.
Sikken et dumt eventyr, hva'?
Eventyret om vores økonomi. Version 2.
Ok, nu siger vi at bankmanden er så snedig, at han bare siger:
"Hør venner, vores huse er lige pludselig blevet dobbelt så meget værd, så jeg opfinder lige lidt flere penge, vi kan låne hinanden!"
Fint.
Så flytter de ind i husene igen, og bankmanden sletter lige de der minusser i bankbøgerne, for de er sgu så upraktiske.
Så kører møllen igen.
Nu er tallene bare større, og de bliver større og større.
Det kaldes inflation.
Men det er nu lige meget, for alle har det fint nok, indtil tallene bliver så store, at det er upraktisk at flytte rundt på alle de nuller.
Men vores snilde bankmand har også en løsning på dèt problem:
"vi sletter bare lige mange nuller på hver side af ligningen!"
I ved: Debet = kredit.
Nu passer pengene igen.
Det kaldes en penge-ombytning. Man kan jo sige, at 1000 kr = 1 Euro, så forsvinder der tre nuller. Bagefter kan man afskaffe Euro og indføre Dinarer, og så sige at 1000 Euro = 1 Dinar. Og så kan man ombytte dinarer til kroner osv.
Se se...
Version 3:
Nix, sådan gik det ikke, for bankmanden var ikke den eneste bankmand i verden.
De andre bankmænd ville ikke være med til den lille juleleg.
Der var rod i hele verdensøkonomien, og ingen kunne blive enige.
De ville alle sammen hver især have "DERES" penge, og de ville ikke dele eller gøre det nemmere for hinanden. De ville hellere slås.
Og så blev der krig, og folk ødelagde alle husene.
Nu havde de hverken huse eller penge.
Men det gjorde ikke så meget, for de havde ikke brug for tingene mere.
De var nemlig døde.
Problem løst.
-----------------------------------------------
Hvorfor kunne de ikke blive enige?
Fordi huse ikke var det eneste,man kunne låne penge til eller investere i.
Og fordi nogle havde investeret i noget andet.
Og fordi nogle (andre) havde investeret forskellige beløb, så de ville tabe uens procent-mængder af værdier ved pengeombytninger.
Nogle ville miste flere nuller end andre.
f.eks. hvis de nu havde penge gemt i en madras, ville disse uerklærede/sorte skatte-undragelser jo pludselig være 1000000 gange mindre værd.
Der er heller ikke særlig mange mexicanske narko-fyrster der betaler skat, så hvis deres penge pludselig får værdi som nul og nix og en prut, kan de jo ikke bestikke politikere eller embedsmænd, vel?
Eller hvis finans-spekulanter har investeret i virksomheder der fremstiller produkter, så ryger profitten pludselig. På papiret ser det ud til at de har betalt 1000000 gange for meget for deres aktier, ik?
Og nu koster tanks og krigsskibe og jetfly pludselig 1000000 gange så lidt, så aktionærerne og virksomhederne tjener tilsvarende mindre, når de sælger deres isenkram.
Derfor starter de en krig og smadrer udstyret og fyrer al ammunitionen af.. ..det billige skidt! Så glemmer vælgerne desuden hurtigt, hvad der var årsagen til det hele. Samtidig skabes efterspørgsel efter nyt materiel, og de nye dyre skattefri penge ruller ind i kasserne igen. Beskæftigelsen stiger, og investorer får tillid til at investere i Krigs-aktier og krigs-obligationer der tegnes med NY-dollars. Så kan de gamle aktier købes ud og gælden indfries til 1000000 gange lavere kurs. ("Kursværdi" er de penge, man skal betale for at købe andre penge - eller papirer med andre navne; "obligationer" f.eks.)
Det kan dog være, at man for et syns skyld bør bytte bestyrelser og direktører og kalde firmaerne nogen andre navne. Man kan jo altid lade aktionærerne købe dem tilbage igen.
Så skal finansfolket godt nok lige have opfundet eller fabrikeret nogle "fjender" først. Men det ordner FOX NEWS og CIA i et snuptag. Hvad har vi dem ellers til?
Vær kritisk: De lyver!
nye teorier
Vær kritisk: De lyver!
nye teorier
