AKTIVERING i Virksomhedspraktik
Det er forkert at sige at lønmodtageren får et løntilskud fra staten.
Det er ARBEJDSGIVEREN DER FÅR et tilskud som KOMPENSATION for lønmodtagerens manglende arbejdsevne (produktivitets-niveau) pga. langtidsledighed og mangel på træning. Eller hvis der er tale om et opgraderingsforløb. (Indslusning).
Hvis lønmodtagerens arbejdsevne er normal, er arbejdsgiveren ikke berettiget til tilskud.
Deltidsjob er IKKE tilskudsberettiget.
Der finder et udbredt misbrug sted, fordi sagsbehandlerne og arbejdsgiverne i uskøn forening ikke overholder lovgivningens FORMÅL. Selvom der står i loven at det er med henblik på et RIGTIGT job efter praktik-perioden. Derfor skal aktiverings-tilbud være frivillige.
Flexjob skal være frivillige.
Formålet med flexjob er at tilbyde jobmuligheder for folk, hvis arbejdsevne (produktivitet) er NEDSAT, pga. helbred. Kommunen giver et tilskud og arbejdsgiveren supplerer op til normal løn.
Hvad er så en NORMAL løn?
Det kommer an på hvilket fag, der er tale om.
Er det rimeligt, hvis lønnen for en flexjobber er højere end det dobbelte af dagpenge-satsen?
I så fald kan man komme ud for, at en flex-jobber kan tjene mere end en normallønnet 3F-er.
En Buschauffør tjener noget i retning af 130 kr pr time for tiden. Højeste dagpengesats er i nærheden af 100 kr i timen. Tilskuddet er cirka ½ eller 2/3 af lønnen. 60-90 kr i timen. Så arbejdsgiveren slipper med at betale 70-40 kr i timen, altså mindre end dagpengesatsen.
Men hvis den flex-ansatte kommer fra et fag med dobbelt så høj løn, er det så rimeligt?
Så bliver tilskuddet jo 120-180 kr. ..og det er højere end dagpengesatsen.
Hvis den fleks-ansatte får 3 gange så høj løn som buschaufføren, fordi han måske er advokat eller læge, kan det blive det 260 kr..
Det er uforeneligt med min etiske holdning om, at de menneskelige værdier er vigtigere end vores markeds-værdi som lønmodtagere eller private næringsdrivende. Jeg går ind for mere økonomisk lighed, og derfor bruger jeg gennemsnits-lønninger som udgangspunkt for etiske vurderinger af hvad der er rimelig velfærd , aflønning og offentlig forsørgelse.
Med Borgerløn ville en fleksjobber kun kunne få maximum sats fra staten. Hvis vedkommende er mere værd for arbejdsgiveren, må denne selv betale den merværdi til fleksjobberen.
Hvis fleksjobberen synes det er for lidt, må vi jo håbe han har været klog nok til at sørge for ekstra privat forsikringsdækning mod nedslidning og invaliditet.
Ellers er han dog ikke mere på røven end andre borgere på borgerløn.
Mit forslag til love for offentlig forsørgelse af danske statsborgere:
Sygedagpenge, førtidspension, invalidepension afskaffes.
Forsørgerpligt for ægtefælle er et levn fra en fortid, hvor det kun var mænd, der var på arbejdsmarkedet, og koner gik hjemme. Børneløn bør gives fra fødsel til 18 år. (erstatter børnetilskud og boligtilskud). Borgerløn skal gives til hver person over 18 år, og indtil 70. (indexeret til gennemsnits-levealder på 90.) Som ikke har fuldtids-arbejde eller driver selvstændig virksomhed. Deltids-arbejde medfører deltids-borgerløn.
(erstatter SU, kontanthjælp, sygedagpenge, førtidspension, invalidepension)
Derefter gives folkepension som 30% af gennemsnitslønnen for faglærte.
Arbejdsmarkedets overenskomster har i mange, mange år betydet, at gennemsnits-lønnen har været i nærheden af dobbelt så meget som højeste dagpengesats (borgerlønnens ”forløber”) for faglærte. Så borger-lønnens mindste-sats bør være 50% af gennemsnitslønnen for faglærte. Reguleres hvert 5 år.
Skånejob. Revalidering. Flexjob.
Mindstelønnen skal altid være mindst 120% af borgerlønnen. Refusion til arbejdsgiveren behøves ikke, hvis borgerlønnen gives i revalideringsperioden. Refusion fra stat til kommune bør være 100%. Ellers kan staten lægge indirekte pres på en fattig udkants-kommune med stor arbejdsløshed. Presset dirigerer kommunen selvfølgelig ellers videre nedad til de svage borgere. Borgeren er så ikke som nu sat under administration, og underlagt kommunens bedømmelser (som påvirkes af statens pres til besparelser). Borgeren er så kun underlagt sin egen og arbejdsgiverens bedømmelser. Hvis borgeren synes 20% ekstra er for lidt, kan han bare blive hjemme, så mon ikke han kan få arbejdsgiveren til at give mindst 50% oven i borgerlønnen? Det er jo stadig halv pris af en normalt ansat. Kommunen (socialrådgiver o.a.), fagforeningen og Klubben på arbejdspladsen skal dog godkende forløbet på baggrund af læge-erklæringer. Det er nødvendigt for at undgå socialt bedrageri fra arbejdsgiverens side, ved at bruge disse ordninger som løntrykker-værktøj.
Der laves individuelle kontrakter med arbejdsgiveren.
Kommunen skal give nødvendige hjælpemidler til handikappede og invalide, baseret på lægeskøn. (Psykolog-skøn). Det kan være specielle boliger, elektriske rullestole, o.l. som forbedrer funktions-evner og velfærd. For alle offentligt forsørgede gælder det, at der kan tegnes private tillægs-forsikringer, f.eks i A-kasser. Der kan eksempelvis være A-kasser med begrænset årrække for dagpengebeløb udover borgerlønnens 50%s dækning. Eller extra sygesikringer. Eller invaliditets- og livs-forsikringer.
Vi har råd, fordi vi vil.
Arbejds-prøvnings-processer bør simpelthen foregå på arbejdspladserne. Hvis chefen er tilfreds med dit arbejde, er det godt nok. Hvis ikke, bliver du fyret. Det var arbejds-prøvningen. Der behøves ikke andre. Og hvis du ikke kan få et nyt arbejde efter 100 forsøg, så er det nok fordi der ikke er brug for din arbejdskraft. Enkelt og ligetil.
Dermed burde du være berettiget til offentlig forsørgelse (borgerløn). Hvor svært kan det være?
Lad os sige der går noget tid, hvor du får 50% af gennemsnitslønnen. Mon ikke du begynder at synes, at du godt kunne bruge lidt flere penge? Og mon ikke du så forsøger igen med nye ansøgninger, videre-uddannelse og anden opgradering? Jo selvfølgelig. Måske har arbejdsmarkedet ændret sig, så der er opstået nye behov for dine talenter. Måske har DU ændret dig (uddannelse).
Så laver du lige selv en ny ”arbejds-prøvning”, ikke? Måske lykkes det denne gang.
Mere besværligt behøver det ikke at være. Vejledere og eksperter på arbejds-formidlingen og i fagforeningen eller revaliderings-systemet kan hjælpe dig, hvis du føler behov for det. Der behøves ikke nogen mistænkelig-gørelse, tvang eller ydmygelse. Det er tilstrækkeligt træls at blive fyret, og endnu værre ikke at kunne få et nyt job.
Hvis arbejdsgivere ønsker at tiltrække arbejdskraft til deres firmaer, vil det nok være en god ide at gøre jobbene attraktive, tror du ikke? Det kan gøres på mange måder. Opgaverne kan være interessante og spændende, og lønnen kan være god. Kollegerne kan være behagelige. Som arbejdsgiver og chef kan du skabe tryghed i jobbet.
Men kun hvis du ikke er et dumt svin.
Hvis du er det, fortjener du ikke at være chef eller at få profit. Så er vi alle bedre tjent med at du får borgerløn og holder dig væk. Og hvis du ikke kan lære at opføre dig ordentligt, er det nok bedst du bliver buret inde, så du ikke kan skade andre.
9
SU, dagpenge, efterløn, borgerløn? Det hele er kun en overgang..
Jeg har skitseret nogle forslag til en enklere fælles økonomi. Men hvordan kan sådan noget gennemføres på en retfærdig måde?
Problemet i den forbindelse er, hvad der er gået forud.
Hvis vi f.eks. har sparet penge op til efterlønnnen i sin nuværende form, kan man jo blive bekymret for om de penge mistes ved indførelse af borgerløn. Det samme gælder pensions-indbetalinger.
Er det retfærdigt, at dem, der har sparet op og betalt, kun får det samme som de nye, der endnu ikke har optjent nogen rettigheder?
Det kommer jo i høj grad an på, om det var en retfærdig måde, de oprindelig sparede op på.
Bare fordi folk har ejendom, er det jo ikke sikkert de har fået den på en rimelig måde. Måske har de fået den ved bedrag og svindel eller ufortjente værdistigninger. Er en ”kurs”-værdistigning på fast ejendom en retfærdig fortjeneste? Du har jo ikke gjort en skid! Pengene er kommet af sig selv pga. markedsudviklingen.
Hvis du har tabt dem af samme grund, fortjener du vel heller ikke at blive hjemløs?
Når vi tænker historisk udvikling ind i bestræbelserne for at lave et radikalt systemskifte, kan vi vælge at lave en skæringsdato, og starte forfra.
Det vil aldrig være retfærdigt, men måske vil det derefter blive mere retfærdigt.
Vi kunne i stedet vælge at vende ”supertankeren” langsomt, men det kræver tillid, tålmodighed og momentum. Til gengæld ville det gøre mindre ondt.
Hvis ellers aftalen bliver overholdt i den aftalte overgangs-periode, vel at mærke.
Det burde desuden være muligt at indregne kompensationer for historiske uretfærdigheder. Det ville kræve meget dygtige, upartiske og ærlige økonomisk kyndige. Sådan en opgave kan skabe en masse ballade.
Men det ville kun være en overgang..
©Copyright 14-07-2011
Ingen kommentarer:
Send en kommentar