torsdag den 14. juli 2011

Mit og dit og vores



Sociale økonomiske kontrakter.

National socialisme:
Individet er underlagt staten.
Staten er ikke nødvendigvis demokratisk
Eks: Kina inden de snig-indførte statskapitalisme..
Eksempel på en uddannelses-politisk holdning:
Det samfund, der har betalt uddannelsen, skal have pengene tilbage, hvis uddannelsen bruges i et andet samfund.
Uddannelsen er ikke blevet givet for at den uddannede skal rejse ud af landet, tjene penge og betale skat dèr, og vende hjem og få pension her.
De penge, dette land og dette folk investerer i sine børn, er en investering i fremtiden.. ..for dette land og dette folk.

Kapitalistisk Globalisme:
Individet er frit.. ..hvis det har råd og evner.
Skal selv betale alt.
Private forsikringsselskaber og banker.
Børser regerer.
eks. Privat politi som Blackwater og nationale militærinstitutioner, evt sammensluttede i pagter (NATO).

Socialistisk Globalisme:
Individet er frit.
FN er overstatslig demokratisk myndighed. Alle har valgret.
FN er international velfærdsregulator.
FN giver overlevelseshjælp og omsorg.
Der betales skat til FN, ligegyldigt hvor man lever og arbejder (og hvor man betaler lokal skat).
FN driver verdens-politi, og fredsbevarende styrker.

Dansk forvirret pragmatisk politik i en delvis globalistisk udvikling:
EU regerer mere eller mindre.
Eks:
Finansloven.
Vi giver lidt her og tager lidt der..
..og så skifter vi delvist mening og bytter lidt om på noget af det.
DE FLESTE VED IKKE, HVAD DER FOREGÅR, OG MANGE FORSTÅR DET IKKE.
Der er få, der kan huske hvordan det gik til eller hvorfor.
------------------------------------------------------------------------------------------------------
Nytteværdi

Det er lige gået op for mig
at der er flere måder
at bedømme sine medmenneskers nytteværdi på:

1. Bidrager du nok til fællesskabet?
..i forhold til hvad fællesskabet har investeret i dig?
2. Er disse folk nyttige for mig eller ej?

Se, der er faktisk meget forskel
på disse anskuelser,
selvom de måske giver anledninger
til enslydende udtalelser.

Nr. 1 anskuelse leder til næste spørgsmål:
Og hvad stiller vi op med dem der har minus i regnskabet?
De er stadig en del af fællesskabet.
De skal hjælpes til at blive mere nyttige.
Ellers får fællesskabet mindre værdi.
Hvad stiller vi op med dem der har PLUS i regnskabet?
Vi glæder os over at de giver fællesskabet mere værdi.

Nr 2 i udvidet udgave: Er disse folk nyttige for OS
er så IKKE et fællesskab mellem dem og os,
men kun et fællesskab mellem OS.
Ikke dem.
Og hvad stiller vi op med dem der har minus i regnskabet?
De er IKKE en del af fællesskabet.
Læg mærke til det!
De skal afskaffes.
VI bevarer vores egen værdi.
Hvad stiller vi op med dem der har PLUS i regnskabet?
De skal udnyttes.
Så VI får mere værdi.

Hvis OS er en magtfuld nation
har vi alle sammen et problem.

I en mindre nation har vi andre såmænd også et problem
hvis OS er en elite.
Eller hvis vi er indvandrere.
Nogen får flere point end andre.

I en mindre gruppe
som f.eks. en klan, en forening, et syndikat, en loge, en sekt, en gruppe hønseavlere eller bare en familie, gælder de samme principper.
6
Mennesker er nogen sære bæster.

En mand kan lege mor
for en anden dyreart.
F.eks. et par Jærve.
En kvinde kan være dronning
af en flok gorillaer.
Vi kan være sociale
udenfor vores egen art.
Man har også set katte
passe museunger,
og hunde,
der opfostrer ællinger.
Så vi er ikke det eneste bæst
der kan optræde socialt.
Men vi har gode evner for det.
Alligevel gør vi det mest
for at udnytte de andre arter.
Vores husdyr især.
Og dem vi fanger og æder.
Fisk.
Men vi KAN være meget sociale.
SE:
Den gamle dame og hendes lille møgkøter.
Hendes børn er voksne,
så hun nusser en lille hund.
Delvist instinktivt.
Men der er også mennesker,
der tager sig kærligt
af andre mennesker.
Helt bevidst.

Jeg tror vi som art
vil være bedst tjent
med at gå videre ad den vej.

Prøv at tænde ild i en klump is!
Så svært for mig,
Hvorfor brænder det ikke?
Fordi der ikke er ild i det!
Hvorfor virker det ikke
når jeg prøver at indoktrinere folk til det?
Fordi
jeg prøver at få dem til at skifte mening,
ændre kurs,
optræde mere socialt.
Hvorfor
virker det, når fascister indoktrinerer folk?
Fordi
fascisterne bare fortæller dem noget
som de mener i forvejen,
men som de ikke nødvendigvis har formuleret klart endnu.
Så nemt for dem.
Fascisternes indoktrinering
er en åbenbaring.
Min indoktrinering
er en provokation.
Jeg vil have dem til at gøre noget
som de ikke er disponeret for.
Fascisterne hjælper dem i stedet
til at forstå og at værdsætte sig selv.
Viser dem tydeligt, hvem de er.
Socialisme er et nyt element
i den menneskelige natur:
En forbedring og en udvidelse af samarbejde
mellem frie, bevidste individer.
Det er de ikke endnu.
Fascisme er vores oprindelige  hierarkiske natur
som i en ulveflok.
Vi burde udvikle os mod bevidst fællesskab.
Det ville gavne vores art.

De, der har hjerter som is,
er fortabte.
15-12-10
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Et af tilværelsens store mysterier..

Hvorfor bliver f.eks. unge indvandrere i England tiltrukket af ekstremistisk religiøst vanvid, i stedet for at blive tiltrukket af en social filosofi? Hvorfor foretrækker de HAD, når de bare kunne vælge kærlighed til deres medmennesker?
Fordi bandekultur og aggression er nedarvede egenskaber?
Eller er de utilpassede fordi de ikke føler sig velkomne her?
Fordi de ikke får anerkendelse?
Bombe-udsigten og Terrorprognosen for de næste fem dage:
Mandag få men spredte eksplosioner hist og pist,
mest over de østlige egne.
Tirsdag regner det med brevbomber
og onsdag kommer der hvidt pulver.
Torsdag er der udsigt til byger af forbandelser
og fredag får vi Fatwa.
Men der er andre slags flokmentalitet:
En flok egoister.
Hvorfor fatter unge veluddannede mennesker i Danmark ikke, at hele fællesskabet giver et bedre liv til de fleste, end egotrip og mærkevaretøj og blær og narcisisme til dem selv?
Hvordan kan de tro at arbejdsgiverne forærer dem velstand bare for deres blå øjnes skyld? Eller bilder de sig ind, at deres personlige kvalifikationer giver dem mere ret til et godt liv end os andre?
Hvor har de fået deres evner fra - Gud? Eller gav samfundet dem en uddannelse? Samfundet det er altså OS. De skylder deres ophav noget. Respekt. Omsorg. Efterløn. Og de får selv brug for det engang.
Hvorfor tror de at de kan klare sig selv uden et solidarisk sammenhold og fagforeninger baseret på fællesskab og lighed? Fagforeninger, der er skabt af en socialistisk arbejderklasse.
De såkaldt kristelige fagforeninger er borgerskabets agenter. Falske venner. Skabt til at modvirke og nedbryde det sammenhold, som giver arbejderne styrke i lønforhandlinger og magt til at gennemtrumfe bedre arbejdsmiljø. For ingen af delene kommer af sig selv. ”Alle gode gaver, de kommer ovenned” - lærte vi at synge til morgensang i skolen, men de kommer sgu ikke fra arbejdsgiverne eller deres organisationer. Husk det.
Eksklusiv-aftaler:
Bør det ikke være frivilligt om medlemmerne i en organisation ønsker at samarbejde med medlemmer af (en anden organisation eller af INGEN organisation)?
Det er jo sådan et problem der opstår, når man IKKE er enige..
F.eks. når arbejdsmarkedets parter (organisationer) ikke er enige.
Er det frivilligt, hvis man bliver fyret, når man kræver bedre vilkår?
Og når dem, der ikke kræver det, ikke bliver fyret?
”Morakkere og røvslikkere skal arve Jorden”, eller hva’?

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Hvordan kan det være at mange mennesker i USA foretrækker Tea-party-lir i stedet for videnskab og fakta?

Nevada om natten.

Denne her tea-party-politikker
stiller sig op og siger:
”Jeg har haft 18 hårde møgjobs i mit liv..
..og jeg elskede dem alle 18!”
Alle idioterne jubler.
Han kunne ligeså godt have sagt:
”Jeg har været glad for at have det skidt!”
Eller:
”Det er sundt med dårligt arbejdsmiljø!”
Eller:
”Lykken er at få slidgigt!”
Eller:
”Gid jeg var fattig igen..
..jeg vil betale for at blive det!”
Men han sagde noget i retning af:
”Obama er djævlen selv og kommunist og muslim.
Kvinder skal ikke blande sig i politik,
derfor støtter jeg Sarah Palin.
Månen er flad og beboet af dværge fra Nordkorea.
Gud velsigne Wall Street!”

Hvorfor er så mange svenskere tiltrukket af forklædte små-fascister, der kalder sig "demokrater"?
Er der ingen, der har LÆRT noget af historien?

Jeg var lige oppe og spise i pølsevognen. Et par voldsomt usympatiske almindelige idioter var der også.
Hold kæft hvor blev jeg bare deprimeret.
Bøf med sovs og vi hader alle fremmede pizza-spisere.
Anmeld de andre. Brænd dem af. Vi vil ha bøf med sovs.
Vi vil ikke betale noget til nogen, og vi vil have noget for ingenting, og vi elsker kun os selv i vores egne små snæversynede hjerner.
Fodbold og bildæk.

Jeg har en mening om fodbold. Det kommer altid i TV-avisen som om det var vigtigt, men for min skyld er jeg da pisseligeglad med at der render nogen rundt på en græsplæne, som ikke engang kan stave til FUCK, og som regel slås tilskuerne både før, under, og efter kampen. For min skyld kan de stoppe OBen skråt op i super-FIFAen. Hele den såkaldte sports-verden er gennemsyret af korruption og doping, og publikum bræger nationalistiske slagsange, selvom spillerne på "deres" hold handles INTER-nationalt. Ja; handles som om de var husdyr (raceheste eller præmietyre) - til svimlende beløb, der kunne forsørge mange sultende familier. Sådan noget sport kan hidse folk mere op end sociale uretfærdigheder. Ubegribeligt!
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Medfødt eller tillært?

De sociale forhold, som de er
vekselvirker med
Mentaliteten, som den er
Hvad er årsag og hvad er virkning?

Hvordan kan man ændre en mentalitet?
Hvordan kan man ændre forholdene?
Hvordan udvikler historien sig,
og hvad kan påvirke den?
Kan menneskets natur ændres?
Kan mennesker skifte personlighed?
Kan folk hjernevaskes?
Kan folk ændre karakter?
Kan politisk propaganda overbevise nogen?
Kan reklamer få folk til at ændre adfærd?
Eller
er det forholdene i samfundet,
der påvirker politik og reklamer
og mentalitet?

Jeg kan huske, at da vi i 70'erne havde alle disse ideologiske diskussioner om samfundets udvikling, kunne jeg ikke få teorien (den ”videnskabelige” socialisme) om at vi som mennesker er født med en tom hjerne, der kan fyldes op med hvad som helst, kunne være rigtig.
Det var sådan en diskussion ligesom den med hønen og ægget: Hvad kom først?
Er det samfundet, der skaber vores identitet og tankesæt?.. ..ja men hvor kommer oprøret så fra?
Hvis det er muligt at indoktrinere folk til hvad som helst, hvordan kan det så være, at JEG ikke godtager hvad som helst?
Jeg er sgu da blevet grundigt indoktrineret i skole og hjem og via medierne, så hvor kommer mine oprørske tanker fra?
I Historietimerne i 1967 var der en gang, vi lærte om en filosof, der sagde at mennesker ikke individuelt var i stand til at tænke nye, selvstændige tanker. Alt var bare et ekko af hvad vi havde lært eller oplevet andre sige og gøre. Det kan godt være, vi ikke kunne huske, hvor vi havde ideerne fra, men vi havde dem fra nogen. Ikke fra os selv. Det hidsede mig op, kan jeg huske. Jeg mente ikke, det kunne være rigtigt – og det havde jeg fra mig selv!
Grunden til at vi diskuterede det i halvfjerdserne, var fordi det var vigtigt for vores valg af politisk strategi og propaganda, om vi kunne påvirke resten af samfundet i den retning, vi ønskede, ved at tale til folks intelligens eller manipulere deres følelser. Virker aktioner og strejker bevidstgørende? Eller propaganda?
Jeg husker Maos plakater og højtalere. Kunne folket ”opdrages” til socialisme /kommunisme?
Jeg troede ikke på det. Jeg mente folk måtte gøres opmærksom på kendsgerninger, og at det ville overbevise dem, hvis det ellers var rigtige kendsgerninger. Jeg sagde det på den måde, at man ikke kan snyde folk til at blive ”gode mennesker”, hvis de rent faktisk ikke ER det, eller har potentialet til at blive det. Man kan kun forsøge at være katalysator for en slags paradigmeskift , der nødvendigvis må ske inden i hvert individs hjerne ved hjælp af INDSIGT.
En bevidst proces.
Det smertelige for mig var og er, at der er rigtig mange, der bare ikke kan GØRE det. Du kan ligeså godt prøve at forklare en mus kvante-teorien. Du taler i den grad et sprog, den ikke begriber.
Og du kan ikke lære den kvanteteorien ved at give den ost. Heller ikke ved at tage det fra den og fodre den med korn. En mus er en mus og bliver aldrig socialist.
Så hvis du siger at jeg ikke kan få dig til at blive socialist, er det måske fordi.. ..at du er en mus?
Det minder mig om min faster. Hun havde et foto af Lenin hængende på væggen ved siden af et foto af Kennedy.
Guderne må vide hvorfor. Engang stemte hun på Aksel Larsen, men det var ikke fordi hun var socialist.. ..næ, det var fordi han havde optrådt i fjernsynet i en valgudsendelse, hvor han havde benet i gips, fordi han var skvattet og havde brækket det. Hun syntes det var synd for ham, at han havde brækket benet, så det år fik han hendes stemme. En anden gang fortalte hun mig, at hun stemte på de forskellige partier efter tur til de forskellige valg, så der ikke var nogen, der blev kede af, at de aldrig blev stemt på. Det var sødt af hende, men samtidig fik det mig til at overveje, om stemmeretten burde være obligatorisk - eller om man måske skulle bestå en slags prøve for at få den tildelt.. ..men jeg kom frem til at det ville blive et problem at lave en god prøve, og at man nok ville blive ret uenige om, hvem der skulle fremstille opgaverne og bedømme resultatet. Hønen og ægget igen igen. (og det minder mig for resten om den prøve, man skal bestå for at få dansk indfødsret og stemmeret – og det man skal igennem for at få et green-kart til USA)
På et tidspunkt gik det op for mig, at hvis jeg skulle kunne få succes med at indføre socialisme i Danmark, ville jeg på en eller anden måde skulle kunne overbevise min faster..
Det var en tanke, der fyldte mig med håbløshed.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Bliver jeg nogensinde liberal i det her liv?

Det kommer an på hvilken slags liberal der er tale om.
I USA er ”a liberal” en venstreorienteret, dvs. modsat ”konservativ republikaner”.
I Danmark er liberal højreorienteret. Partiet: ”Liberal alliance” f.eks. Og partiet ”Venstre” betegnes som ”liberalt”. Så partiet Venstre er altså højreorienteret. Ret forvirrende, ikke?
I USA kan en ”libertarian” betyde begge dele, fordi dette afledte begreb bruges af folk der ønsker mere lokalt styre og mindre overstatslig organisation.
Men hvis de lokale er ”liberals” styrer de anderledes end hvis de nu tilfældigvis er ”Republicans”.
Ordet ”liberal” er afledt fra latin (libertas) og betyder ”frihed”.

Jeg tror selv, at jeg er ”liberal-socialistisk global-psycedelist”
Det er en begrebs-sammenstilling, jeg selv har fundet på.
Det betyder at jeg går ind for personlig frihed garanteret af social sikkerhed, til at udvide sin bevidsthed globalt og stræbe mod en forbedring af sociale og mentale vilkår og evner på en individuelt fri og kreativ måde.
Det er faktisk en ultra-liberalistisk holdning, kombineret med (baseret på) økonomisk socialisme.
Altså ”liberalistisk” opfattet som personlig frihed TIL at udvikle sig selv TIL at blive et bedre menneske. Altså frihed FRA økonomisk og politisk og religiøs undertrykkelse og udnyttelse.
Det kan jeg vanskeligt gøre i et konservativt miljø, der modsætter sig forandringer i de sociale strukturer, og som modsætter sig ny tænkning.
Partiet venstres ideer om ”kreativitet” går på nye måder at kradse penge ind til den økonomiske elite. ”Kreativ bogføring” = Lovlig svindel.
Danmark skal køres som en forretning. (siger de)
Jeg synes DK skal køre som et ægteskab, en familie, en gruppe venner, en forening med globalt udsyn.
Men ikke som et feudalt bondesamfund. Det har vi Dansk folkeparti til.
DF er en flok Højre-socialdemokrater. Kulturkonservative nationalister.
Heller ikke som totalitær socialisme. Jeg går ind for demokrati, og socialisme ”med et kapitalistisk ansigt”..
Jeg er ikke bare socialist. Men Jorden og dens ressourcer tilhører os alle. Onkel Joakim har ikke monopol på den. Vi bør give hinanden menneskerettigheder. Ret til at leve et liv i velfærd. Mennesket er det vigtigste. Økonomi og arbejde er bare midler, ikke mål. Vores værdier er menneskelige, ikke økonomiske. Vi skal ikke sorteres efter vores nytteværdi som lønslaver. Vi har vores egen værdi som med-mennesker. En bedstemor kan have uvurderlig værdi for børn og børnebørn og mand, selvom hun ikke er i stand til at arbejde som receptionist eller arbejde i det hele taget. Hun kan have værdi selvom hun er handicappet. Livsvarig værdi uafhængigt af hvornår hun bliver målt.. ..hun kan endda have værdi selvom hun er død. Men denne værdi værdsættes ikke i vores økonomiske system. Den er irrelevant for dem, der dikterer reglerne for vores velfærdssystem. Hvis hun er på offentlig forsørgelse, betragtes hun som en unyttig udgift og belastning. Hun er ”ældrebyrden”. Spild af hud.
De radikale.. ..hvor radikale er de egentlig? ”Radical” betyder jo yderliggående, men de radikale er nærmest det modsatte. Ubestemmelige. De havde engang et ordsprog: ”Vi siger et rungende måske!” De er grundtvigianere. Moderne. Oplyste, men ikke så økonomisk sociale som socialistisk folkeparti, som på sin side er mindre marxistiske end enhedslisten.
Socialistisk folkeparti og de radikale har elementer fra ”de grønne” i Tyskland.
Det er faktisk ret indviklet.
Jeg mener ”de røde” kan også være ”grønne”, og ”blå stue” består af Venstre, de konservative, dansk folkeparti og liberal alliance. Det er da godt man ikke er farveblind, og ved at venstre er højreorienterede.. ..som er liberale.
Alliancer er ikke stabile, men interesser er.
Det gælder især international politik.
Hvor sætter du egentlig selv dit kryds?
------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hvordan sikres kompetencerne?

Et ministerium administrerer et område
indenfor den offentlige forvaltning.
En politiker bliver valgt for et parti
og partiet forhandler om tildeling af
ministerier (poster) med regeringen.
Hvis nu (partiet og) politikeren
får tildelt et offentligt ansvarsområde
må man da håbe, at politikeren
har forstand på netop det område.
Vælgerne kan nemlig ikke via lovgivningen udefra
stille krav om et sådant praktisk kendskab.
Vælgerne må stille krav til deres parti
om at partiet stiller krav
til kandidaten (politikeren)
om at have tilstrækkeligt teknisk kendskab
til området.
Men partiet rummer måske ikke en passende person.
Alligevel kan det ønske at få posten,
dels for at få indflydelse på området,
dels for at gennemføre mærkesager,
dels for at få lønnet deres kandidat
(og diverse tilskud)
så vedkommende får tid og råd til at dyrke
partiets politik på det område og andre områder i tilgift.

Sådan får man valgt en inkompetent ledelse.

For at kompensere for denne mulige in-kompetance
har man så embedsmænd.
De vælges ikke af vælgerne,
men ansættes af
1.      andre embedsmænd
2.      Eller de (evt.) inkompetente politikere
Den sidste mulighed svækker selvsagt kompetancen.
Den første kan ikke kontrolleres af vælgerne.
Men er selv-suplerende via uddannelses-systemet,
dvs. kontrolleres af akademikerne i dette.
Uddannelses-systemet er kontrolleret af de (evt.) inkompetente
vælgere.
Via deres valg af (evt.) inkompetente politikere..
Konklusion:
VÆLGERNE bør gøres så politisk, teknologisk og administrativt kompetente
som muligt.
Generationers erfaringer og viden
bør videregives i et velfungerende uddannelsessystem
for at demokratiet kan være effektivt
og det kan selvfølgelig kun lade sig gøre
i et samfund hvor informationer flyder frit.
Uddannelse og fri kommunikation er forudsætningen for demokrati.

Lige præcis det modsatte fremmer
diktatur i forskellige former.
1980:
De røde khmerer anså alle uddannede som folkefjender,
dvs. fjender af folkeforførerne (Khmererne).
Dumhed var en dyd - fordi juntaen ikke kunne tåle opposition.
7
Oprindelse og ejendom.

Historie og identitet.
De åbne vidder og suverænitet.
Jeg så det først! - Det er mit!
Jeg fandt det! - Jeg må bruge det!
Jeg må give det – hvis jeg vil.
Hvor meget og hvordan
bestemmer jeg
over mig selv
og det?
Hvor meget og hvordan
bestemmer jeg
over mine omgivelser?
Er det retfærdigt?                                                             MINE penge, mine penge, mine penge!

Sept. 2010

Værdier er variable for forskellige:

Markedsværdi er bytteværdien
af produktet på markedet
på et givent tidspunkt.

Akkumuleret værdi er de værdier,
der historisk er indgået
i skabelsen af produktet.

Eks:
Det har kostet 10 arbejdstimer
og 1 kg gummi
plus andre drifts-omkostninger
at fremstille de gummistøvler = akkumuleret værdi
Men
de kan kun sælges  for det halve
(byttes til den halve værdi) = Markedsværdi
Det medfører 50% tab af akkumuleret værdi.
Spildt mælk.

Penge er ikke produkter
men derimod symboler
på produkters bytteværdi.

brugsværdi og affektionsværdi er personlige værdier.
Ikke markedets aktuelle værdi-sætning i penge.
Eks:
En bankforretning producerer ikke nogen som helst ting,
tværtimod gør den alle produkter dyrere,
svarende til bankens driftsomkostninger og profit.
En bank er en institution, der administrerer produkters bytteværdi = markedsværdi.
Bestyrelsens ansvar er at drive lovlig virksomhed på en økonomisk bæredygtig måde.
Ellers krakker banken.
Dette ansvar bør kun belønnes hvis betingelserne er opfyldt. Det vil sige hvis bankens drift giver overskud. Hvis der er røde tal på bundlinien, er der ikke råd til løn udover samfundets gennemsnitsløn, ingen bonus, optioner eller andre fiduser til ledelsen, og heller ikke udbytte til aktionærerne.
Det bør være forbudt.
ALLE aktionærer skal have stemmeret (vægtet i forhold til investeringsbeløb) til bankens generalforsamling og til valg af bestyrelse.


Nogle forslag til et ændret økonomisk system:
Dansk jord tilhører det danske folk i fællesskab.
Men kan udliciteres til enkeltpersoner, virksomheder eller institutioner i disses levetid.

Et forslag til finansiering af fast ejendom:
Markedet fastlægger prisen, som betales kontant eller med:
Leje kombineret med
Afbetaling
Lejen bliver til afbetaling hen ad en tidslinie.
Der betales 2 moduler pr. termin:
Leje%
Afbetalings-afdrag%

Ejendomsretten omfatter kun den %-del af prisen, som er betalt i form af leje + afdrag.

Såfremt lejemålet misligholdes økonomisk, og derfor ophæves, betales afdragene tilbage til lejeren -(udgifter forårsaget af fysisk misligholdelse) -(tilpasnings- eller relokaliserings-omkostninger)
Det misligholdte lejemål tilpasses hvis muligt fysisk via m3 (mindre boligareal) eller lejeren relokaliseres til billigere bolig/domicil.
Staten garanterer mindstemål af areal og faciliteter.
Statens eksperter foretager vurderinger og definerer standarder.

Hvis leje/afbetaling forløber korrekt, kan den tiloversblevne friværdi belånes op til 80 %.
Heraf 50 % med 20 årige lån, og 50 % med 30 årige lån.
Til en rente, der defineres hver 10 år. (ikke over 10% pr. år.) og kontrolleres af staten.
En ”kurs”-værdistigning på fast ejendom = profit / værdiFALD bør kunne trækkes fra i skat
Statsobligationer er garanti.
Staten kan udlicitere kredit-administration til banker og kreditforeninger.

Jeg har ikke nogen tidsplan.
Der er alligevel næsten ingen i Danmark, der vil gå med til sådan noget.
Der var engang et parti, der hed RETSFORBUNDET, som så vidt jeg husker havde noget i den retning på programmet, men de fik for lidt stemmer. Det er jo en form for næsten socialistisk fordelingspolitik m.h.t. jord og fast ejendom.

Meningen er, at det skal være umuligt at bruge flere penge end man har, (likviditet)
og at man kun ejer det, man har betalt for,
og at man ikke kan stifte mere gæld, end man kan stille sikkerhed for. (solvens)
Til gengæld sørger staten for et sikkerhedsnet, som man ikke kan falde igennem.
Det kan kun lade sig gøre, hvis alle betaler %-skat af indtægter og profitter, og hvis majoriteten af folk overholder loven, samt bidrager med arbejdskraft, og hvis der ikke findes korruption i statens institutioner.
Mit forslag kan ikke gennemføres, mens vi er medlem af EU, medmindre det gennemføres i HELE EU, sådan som EU er opbygget i dag. Det vil i øvrigt også betyde at en grundlovs-ændring skulle gennemføres..
Det kan heller ikke stå alene, men må nødvendigvis kombineres med en statslig regulering og kontrol med finans-transaktioner (børser), som ikke tillader spekulation og gambling.
Det må ligeledes kombineres med love for drift af private virksomheder, som vanskeliggør svindel og bedrag.
Virksomheder kan være statslige, enkelt-persons-ejede, andels-institutioner, aktie-finansierede.
Desuden må der være gratis uddannelse og lægehjælp,
samt en fastlagt mindste borgerløn, der erstatter SU, sygedagpenge og kontanthjælp og folkepension.
Derudover kan der findes private tillægs-forsikringer.

Man kan sætte ovenstående på formler og bruge et regneark til at se konsekvenser af forskellige scenarier.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Hvem bestemmer hvad hvornår

Prisen på arbejdskraft reguleres af produkt-markedet og arbejdsmarkeds-parternes organisationer.
Hvad er et produkt?
Er det genstande eller ydelser eller en kombination?
Eller bare resultatet af en proces?

Herre og slave

Ingen er berettiget eller god nok til at være en andens herre.
Det er et anarkistisk princip.
Men man kan blive enige om at udføre opgaver i fællesskab.
Det er et socialt og demokratisk princip.
Fællesskabet kan organiseres som specialiserede grupper (eller personer),
der udfører forskellige funktioner.
Organisationerne skal være baseret på frivillighed.
Det er et liberalistisk princip.

Arbejds-kampen

Fordelingen af produkterne og vilkårene.
Kan være demokratisk via folketinget, eller darwinistisk markedsbestemt via organisationers (og personers) kamp for egne interesser. Eller en kombination.
Kampens former bør være civiliserede og humanistisk konstruktive.

Hvis kampen er darwinistisk (og det er den meget i øjeblikket) så kan den komme ind i en negativ spiral, hvor kapital-ejere og arbejdere konkurrerer mod hinanden og indbyrdes.
Sådan at:
virksomheds-ejerne sætter produktpriserne ned,
og arbejderne tilbyder at arbejde for lavere løn.
Alle bliver fattigere, undtagen kapital-ejere, der høster profit.
Det vil sige stor-aktionærerne. Dem der har aktiemajoriteten.
Børs-spekulanterne.
De bliver forholdsvis rigere hurtigere.
Hvis denne rigdom omsættes til fast ejendom, får de mere jord.
Hvis den omsættes til bestikkelse (parti-støtte, f.eks.), får de mere politisk magt.
Hvis den investeres i produktionsmidler, får de mere magt over produktions-apparatet,
og dermed arbejderne og vores vilkår.
Hvis produktions-apparatet bruges til at producere våben, får de mere militær magt.
Som kan bruges til at under-trykke andre folk og gøre dem til slaver.
Det sker i større eller mindre grad overalt i verden i dag.

Man kan sige at der er forskellige typer kræfter der virker i samfundene.

Politiske aktører
kapitalistiske aktører
Religiøse aktører.

De fleste mennesker er en blanding af alle tre kræfter.
Der er næsten ingen steder, hvor der findes rendyrkede -ismer.
Det meste er noget rod og mudder.
Vi vælter rundt mellem hinanden i forskellige former for uvidenhed og mangel på overblik.

Plat politik

Enhver person
er afhængig af et hormon.
For eksempel Oxytocin.
Det gør dig lokal-patriotisk
gruppe-orienteret empatisk.
Hormoner bestemmer hvad vi kan li'
og har betydning for vor psykologi.

Psykologi
er en del af grundlaget for politik
og religion.
Alt hvad vi mennesker gør
og tror
beror på hvad vi er.
Vores politiske holdning
beror på hvad vi kan
og vil.
Vores personlige psykiske virkelighed
har politiske konsekvenser.
Vores politiske holdninger
kan stamme fra vores hormoner.
så vi bliver nødt til at se
indad.
Hvordan virker vi?
Hvad motiverer os?
Pisk eller gulerod?
Fri fra eller fri til?
Vi er jo ikke nødvendigvis ens..
Netop derfor skal der gøres
noget forskelligt
for at opnå noget hensigtsmæssigt.
Der kan være flere veje
til samme mål.
Så det vil være smart at bygge
flere veje af god standard
langs forskellige ruter.
Så kan folk jo køre som de vil
eller som deres hormoner får dem til.

Men du blir' hvad du spiser!
Og lugter som du fiser!
Måske er der nogen mænd eller koner
der vil manipulere med dine hormoner.
Kemisk sindelags-kontrol:
Politisk dur og mol.
Melankoli og apati
kan de måske komme i.

©Copyright 29-11-10

Ingen kommentarer:

Send en kommentar