fredag den 1. juli 2011

Samfundets økonomi som forbundne kar



Kar med vand.
Sugerør.
Læren om de forsvundne.. ..øh forbundne kar.
Vandet løber hen hvor det er lavest, indtil det står lige højt i hvert kar.
Oversat til økonomi betyder det, at prisen for arbejdskraft løber mod det laveste niveau, hvis økonomierne er forbundne..
Det vil sige du får så lidt som muligt i løn.
..og
hvis vandet symboliserer penge, der skal betales i skat, løber virksomhederne helst mod det laveste niveau.. UDLANDET.
Arbejderne løber den modsatte vej for at få højere løn (Hvis de kan).
Men hvis virksomhederne flytter til skattely, hvorfor gør arbejderne det så ikke?
Der er mange problemer, fiduser, finurligheder og finesser i det projekt. Der er en masse kar af forskellig størrelse og med forskelligt niveau, og som om det ikke var nok: forskellig valuta.
Disse valutaer ligger i ”krig” med hinanden på børser.
Der er mange slags sugerør og ventiler.
Hvem skruer på ventilerne?
Børser og banker og aktionærer, men faktisk osse os.. ..når vi vælger politisk system.
Dér vælger vi nemlig de politikere som laver lovene for hvad, der flyder hvorhen.
Arbejderne tager ikke til udlandet for at tjene penge, hvis lønnen derude er lavere, men kapitalejerne flytter deres kapitalinvesteringer hen, hvor de kan spare mest på udgifter, fordi de så kan sælge produkter billigere og øge virksomhedens konkurrence-evne. Altså den økonomiske evne for hver enkel virksomhed.
Hvis begge dele er tilladt, kommer der gæstearbejdere til Danmark, og kapitalisternes virksomheder flytter til lavpris-land.
Spørgsmålet for os alle i hvert sit kar er så:
Er det hvad vi ønsker?
Skal det være tilladt?
Og hvad er konsekvenserne i hvert tilfælde?
Det reguleres med sugerøret!
Vi sætter en ventil på, og så bestemmer VI hvornår, hvor, og hvor meget der flyder..
(Hvis det er OS, der må dreje på den)
Ventilen kan være love om f.eks. told, eller arbejdskraftens frie bevægelighed, samt naturligvis kapitalens frie bevægelighed.
Derfor har man lavet EU.
USA og British Common-wealth. (som jo betyder fælles velstand/rigdom for briter)
Såkaldt frie markeder, som kapitalejerne søger at udvide til hele kloden: Globaliseringen.

1) Hvis du er arbejder, er det din naturlige interesse at værdier flyder hen til dig,
2) men hvis du er kapitalejer, ønsker du at maximere din egen økonomi.
Så enkel er motivationen faktisk.
I bund og grund er 1 ”rød blok”
og 2 er ”blå blok”
i folketinget.
Hvem er du så?
Arbejder eller kapitalist?

Efter den forklaring skulle man tro, at svaret var enkelt, når man skal sætte sit kryds..
..men
det er det faktisk ikke, fordi der er forskellige teorier om hvordan konsekvenserne af de forskellige samfundssystemer vil være, set over en tidsperiode.. ..og fordi folk har forskellige ønsker og mål.
Der er flere indviklinger, fordi der er mange forskellige ventil-muligheder, og fordi der inden i hvert kar er flere mindre kar.
Hvert af disse kar har også sugerør ”ud af huset” til udlande.
Det kan være rejser, udlandsskat, ulandshjælp og der er desuden sugerør FRA udlandet, det kan være import af råvarer eller arbejdskraft (som kan fortoldes). Systemet bliver sværere at overskue jo mere detaljeret det er, og regulerings-tiltag tilsvarende sværere at forudse konsekvenserne af.
Karret for offentligt ansatte = lønmodtagere
Det er både private og offentligt ansattes kar.
Man kunne selvfølgelig godt dele det op. Især hvis man ønsker at skabe splid mellem lønmodtagere af forskellig art.
I øvrigt har jeg manipuleret med vandstanden i karrene
det er der også en pointe i.
Det afspejler min opfattelse af forholdene mellem "penge-mængder".
15 ventiler.
Hvor mange kombinations-muligheder giver det?
For slet ikke at tale om, at de ikke bare kan åbnes og lukkes, men også reguleres procentvist.
Nu er det pludselig pisse svært at forudse virkningerne.
”Følg dit hjerte”
må man jo så sige, når man rent faktisk ikke kan finde ud af det..

Rød bloks løsninger er ”bedre regulering”
Blå bloks løsninger er ”mindre eller ingen regulering”
Hvad ”bedre” betyder henviser til ”bedre for hvem?” dvs. den politiske målgruppe (stemme-kvæget”).
Det giver sig selv, at blå bloks løsninger er bedre for de stærke, de dygtige, og de skrupelløse.
Tilsvarende bliver det værre for de svage, de lavt uddannede, og de socialt indstillede humanister med samvittighed og medfølelse.

Disse mennesketyper stemmer dog ikke nødvendigvis i overensstemmelse med deres øjeblikkelige tilstand og vilkår og behov, bl.a. fordi de har forskellige teorier og holdninger til hvad de tror konsekvenserne af blokkenes tiltag vil blive.
Arbejderne kan finde på at konkurrere mod hinanden, sådan at de stærkeste og dygtigste og mest skrupelløse arbejdere vinder over de svagere og knap så kvikke, eller dem der har indset at fælles kamp for bedre vilkår giver bedre resultater for alle. Alle arbejderne, altså.
Det er i dagens Danmark op ad bakke for dem, der vil gavne hinanden, fordi der er absolut flest, der ikke vil.
Vi er stort set en kræmmer-nation af snusfornuftige egoister, blandet op med en flok jante-lovs fjolser, og en lille flok idealister. Det afspejles i de politiske partier, og derfor har vi valget mellem ”pest eller kolera”

udenlandske forbundne kar:

Kina flytter rundt på værdierne, så de ender hos Kineserne. De ejer snart USA. Men Jeg synes ikke, at det skal være kapitalistiske firmaer kombineret med hovedløst forbrug, der skal bestemme over hverken vores eller Kinesernes liv og velfærd.
Det skal vi selv gøre på DEMOKRATISK vis.
Og vi kan kun gøre det ved at have ÆGTE VILJE til at DELE.
Jeg kan huske i skolegården var der nogle der sagde:
"Skal vi slås om det?"
Gu skal vi ej! Vi deler det på en civiliseret måde. Det får vi ALLE mere ud af i den sidste ende.
Kina benytter sig af beskidte kapitalistiske tricks
Som f.eks. valuta-kurser.
Fordi de har en klemme på USA, som de låner penge til, kan de opretholde en kunstig gunstig kurs for deres egen valuta, så deres varer bliver billigere end de egentlig burde være.
En ny-fattig amerikaner køber så en billig Kina-scooter i stedet for en bil fra Detroit.
Sådan noget er ikke RETFÆRDIGHED,
men økonomisk krig.
I den globale økonomi går det op og ned.
Engang var økonomerne helt ekstatiske med ASEAN-landene, og Sydkorea, og nu er det Kina, der har ophedet økonomi og produktion.
Det er desuden ikke så længe siden, de blå fremhævede Island som et Godt eksempel, og Irland har også haft sin tid som skatte-venlig overfor kapitalen.
De fleste af de overophedede og "konkurrence-dygtige" økonomier går ned med flaget efter forholdsvis kort tid. Blob blob, det bobler op og ned.
Engang var økonomerne vilde med Japan (da det gik "godt" dèr) men nu er der global nedsmeltning, og tsunamien efter giga-jordskælvet gjorde det øjeblikkeligt værre.
To ministre, Merkel og Sarkozy, der repræssenterer to meget betydende lande i Europa, har åbenbart endelig (17 aug. 2011) erkendt, at der mangler regler for økonomisk spekulation med værdipapirer i Europa, som kan betyde at vi har mere styr på betalingsmidlers værdisvingninger. De foreslår så, at vi må have et fælles finansministerium til at varetage den opgave at beskytte Euroen (mod svindel).
De fleste spil har et regelsæt, ellers ender spillet i kaos.
Hvis du spiller 3-på-stribe virker det kun, hvis din modspiller erkender at 2-på-stribe ikke gælder. Det er snyd. Du kan heller ikke bruges som medspiller, hvis du må knække striben (bøje kurverne /kurserne) til din egen fordel. Det er indlysende, skulle man tro.
Hvis vi vil bruge en fælles mønt, må vi have regler mod falsk-møntere. Og sanktioner.
Et land kan ikke bare devaluere, hvis der er fælles mønt med andre lande. Inflation bliver et fælles anliggende, og gæld kan ikke længere bare tørres af på en anden spiller.
Vi bliver nødt til at notere, hvem der skylder hvem hvad siden hvornår. Ændring af regler for tilbagebetaling kan vi gennemføre ved rådslagning (demokratisk politik), men vi kan ikke retfærdiggøre at slette historikken. Hvis det var dig, der optog lånet, er det dig, der skylder. Vi kan måske blive enige om, at slette din gæld, men vi vil gøre klogt i at HUSKE, at det var DIG, der optog den og ikke kunne tilbagebetale den. Det skal lære dig at administrere det du har og kan, og det skal lære mig at vurdere, hvorvidt jeg har råd til at risikere at låne dig noget.
Hvis vi ikke kan finde ud af det, kan vi ikke samarbejde.
Løsningen på finanskriser er selvfølgelig en verdens-valuta.
Så er det slut med kursværdier på valutatyper.
Penge kan ikke længere internationalt købes eller sælges for andre slags penge.
For der er kun én slags.
Valutaen må knyttes til værdier, som f.eks. arbejdsindsats.
For denne indsats kan man købe produkter.
Men der er andre værdier: Menneskelig værdi, f.eks.
og vi slipper ikke for kurser på ressourcerne: Arbejde og produkter og natur-resurser som f.eks. olie, landbrugsjord, ferskvand, metaller, og lignende.
Vi slipper heller ikke for at diskutere hvad der er værdifuldt som ressourcer.
Det afhænger nemlig af vores religiøse holdninger:
Hvorfor er vi her, og hvad er meningen?
Markedet kan reguleres på forskellige måder.
Rationering.
F.eks. kan man politisk vælge at tildele en vis mængde menneskelig værdi valuta, som er nok til at hvert individ kan overleve (en vis tid).
Man kan også vælge at have det økonomiske mål, at alle skal have mulighed (og valuta) til at leve en værdig tilværelse.
Altså rationere ressourcerne med et minimum pr. individ, (ikke ”til”)
og lade markedet udvikle sig frit ressource-skabende.
Desuden rationering af livsrum, fordelt på fælles-rum og privat-rum.
Jordkloden er et begrænset rum. Vi må begrænse vores tilvækst.
Men samtidig udvide vores muligheder med forskning, opfindelser og innovationer.
Alternativet er jungle-loven. Krig.
------------------------------
Sociale værdier – kan de værdisættes i et finans-system?
De skal i hvert fald først defineres.
Eftersom vi har ret forskellige værdier her på kloden, må de sociale værdier defineres for forskellige grupper af mennesker, som på demokratisk vis kan forvalte og dyrke deres forskellighed.
Men en god begyndelse er FNs menneskerettighedskonvention.
Det skal vi så lige have 7 milliarder mennesker til at blive enige om.
Indtil da
må vi her i Danmark så vidt muligt prøve at arbejde med målet for øje, men dog alligevel beskytte vores egne værdier. Det kræver kontrol med bank-drift. Det kræver kontrol med hvad overnationale /multinationale finansimperier laver her i landet. Vi kan ikke tillade hvad som helst, eller en hvilken som helst udplyndring af hvem som helst. Selv i USA har de et konkurrence-tilsyn, som af og til har tvunget monopol-firmaer til at tillade andre mindre firmaer at konkurrere. Af og til er der jo nogen, der VINDER konkurrencen, og der opstår derved et monopol. I USA er der folk, der prøver at få patent på forskellige slags yoga og det menneskelige genom.
Kan man tage patent på en Neanderthaler?
Den fri konkurrence er kun ”fri” indtil der er fundet en vinder.
Der er mange beskidte tricks, f.eks. karteller og hemmelige prisaftaler. Sjovt som kapitalisterne forsøger at snyde deres egen ideologi...
Hjælpepakker til nødlidende banker og landbrugsstøtte og alle mulige tilskud og refusioner vil de skam gerne have. Ret ofte stiller de direkte KRAV om det.

Træt af trusler om at stikke af til udlandet.

For at forhindre, at videns-arbejdspladser følger med industrijobs, der udliciteres til udlandet, kunne man vedtage følgende regler(love):
1 års arbejde i udlandet medfører at skat skal betales til DK, ellers mistes det danske statsborgerskab.
Dansk-ejede firmaer i udlandet skal betale skat til Dk efter 1 år %-vis afhængig af skatten til udlandet, så der udlignes mellem skattebetaling fra danske firmaer i Danmark.
Aktieoverskud betales også af udenlandske aktier, der EJES AF DANSKE FIRMAER, overskud ved køb/salg af udenlandske obligationer, boliger/domiciler i udlandet, samt kursgevinster på værdistigninger ved salg af disse, ellers mistes statsborgerskabet for ejere og aktionærer.
Firmaer, der er oprettet og registreret i Danmark, følger samme regler, uanset om de opkøbes af udenlandske personer eller firmaer, herunder multinationale.
Out-sourcing fra Danmark bliver dermed mindre attraktiv økonomisk.
Skattefiduser og skattely bliver ulovligt.
Udenlandske firmaer skal også betale skat af deres danske transaktioner.

Tegnforklaring:

K = kapitalist-ventil
L = Lønmodtager-ventil
O = Overførsels-indkomst-ventil
M = Moms

Bemærk at tvangsaktivering tilbagefører værdi til ”statskassen” (dvs. kommunekasserne, som jo er en del af stats-apparatet) = O4. På tegningen vist med grønt som ”indtægt”, fordi refusion af dagpenge/kontanthjælp til kommunale institutioner sparer ansættelse af regulært personale, der skal have fuld løn, der ikke refunderes. Til gengæld ville det spare på det offentliges udgifter til ledige = O, hvis institutionerne var bemandet med ordinært ansatte, eftersom disse i så fald netop ikke ville være ledige. Disse absurde krumspring hænger sammen med ”kassetænkning”, da kommunekasser og statskasse administreres af forskellige, og eftersom regeringen laver lovene, kan den strangulere kommunernes såkaldte ”blok-tilskud” og bestemme, at der skal være loft over hvor meget kommunerne må opkræve i kommune-skatter.
Man skifter derfor regulært ansatte ud med ledige, og det medfører at de regulære bliver ledige i stedet for.
For de tvangsaktiverede betyder det en lønnedgang på omkring 50%, og eftersom de regulært ansatte først bliver fyret og derefter aktiveres, ender de også med en tilsvarende lønnedgang.
Mange offentligt ansatte i service-sektoren bliver derfor før eller senere tvunget 50% ned i løn. Højtuddannede kan dog sikkert søge over i private ansættelser. Læger til privathospitaler, f.eks.
Det betyder så, at de tilbageværende kun bidrager med det halve i skat , og det medfører naturligvis at det offentlige får mindre indtægter = O2 som så til sidst mangler i statskassen. Konsekvensen er, at det offentlige må skære ned på udgifterne og spare på ydelser til f.eks. skoler, hospitaler, plejehjem, hjemmehjælp, handicap-udstyr, kurser, væresteder for psykisk syge osv. osv.
Patienter og klienter må så bruge private firmaer, hvis de ikke kan undvære hjælp, og dermed selv betale en højere procent-del.. ..hvis de ellers har råd til det.
Hvordan de så lige skal kunne få råd, når de kun kan få 50% af den løn de fik, dengang de faktisk fik rigtig løn, må de selv hitte ud af.
Det er da lige til at blive psykisk syg af at være udsat for sådan en nedtur.
Hvis det ikke lykkes at tryne folk bare ved hjælp af dette system, har vi jo de borgerligt ejede medier til at håne undersåtterne yderligere ved at propagandere med, at disse mennesker ikke er noget værd og ikke fortjener bedre vilkår. Vi har også tænketanke som CEPOS, der betales af kapitalisterne for at forklare, at vi er nødt til at gøre dette for at de riges virksomheder kan være konkurrencedygtige overfor udenlandske firmaer. Derudover betaler skatteyderne for drift af uddannelsessteder, hvor økonomer underviser fremtidens økonomer i de økonomiske teorier, som skal retfærdiggøre systemet.

Som du kan se, er der udgift-sugerør i statskassen til Kapitalejerne. Det er tilskud til eksport, tilskud til udviklings-støtte, fonde der dækker tab ved konkurser, tilskud(refusion) til ansatte med løntilskud O3, der på samme måde som de tvangsaktiverede i kommunerne, virker som løntrykkere i industrien. Arbejdsgiveren får dem jo næsten 50% billigere end regulært ansatte. De røde sugerør og ventilen K symboliserer desuden skattefordele som afskrivninger på produktionsmidler (maskiner) og forskellige favorable fradrag (f.eks ”repræsentation” som er en slags reklame/bestikkelse).
Vores regeringer har i mange år skruet ned for K2 ventilen og op for K.
Bemærk at det violette sugerør fra kapitalisternes kar er tyndt..
K3 ventilen er indtægter fra salg af produkter indenlands til lønmodtagere, både offentligt og privat ansatte. Denne ventil skruer virksomhedsejerne selv på, det er nemlig PRISER. Det betyder inflation, når priserne stiger. Altså lønmodtagernes løn får mindre købekraft. Eneste forsvar er at lade være med at købe produkterne, det kaldes ”markedet”.
K4 er en ventil på en tynd tråd (sugerør), fordi købekraften er mindre, når man er på overførselsindkomst, og så kan kapital- og fabriksejere jo ikke sælge så mange produkter til den gruppe.
L-ventilen regulerer den løn, som lønmodtagerne får (for at fremstille produkterne).
Den reguleres dels af ”arbejds-markedet”, dels af overenskomster mellem arbejdernes organisationer (fagforeninger) og kapitalejernes/virksomhedsejernes organisationer.
I de sidste mange, mange år er arbejdernes oprindelige fagforeninger blevet svagere, og desuden bevidst svækket af regeringernes politik.
L2 reguleres af regeringen, der kan hæve eller sænke skattebetalingen.
VKO regeringen strammede L2, så de højest-lønnede skulle betale mindre top-skat fornylig.
Til gengæld skruede kommunerne (som er af samme politiske observans som regeringen) lidt op for afgifter til kloak og vand og grundskyld og priser på børneinstitutioner (skolemad o.l.) og ned for medicin-tilskud (L2 og L3 og O og O2)
Kommunerne følger regeringens politik, selvom de teoretisk har "selvstyre" kan de ikke engang selv bestemme den kommunale skatte-procent. Desuden afspejler kommunernes politiske sammensætning folketingets.
Det er jo samme slags vælgere, der stemmer begge steder. De bor bare lidt forskellige steder.
Jeg foreslår derfor en anden måde at skabe og bruge kommuner På. (Link)
Regeringen indførte så af taktiske grunde lidt senere en sjat ”fedtskat” og en sær ”multimedieskat” for at hæve indbetalingerne til statskassen selvom de kaldte deres forrige tiltag ”skattestop”.
L3 er tilskud fra staten, f.eks. i form af boligsikring, eller særlige tilskud til arbejde på boliger, f.eks tilskud til varmepumper o.l. Dette sugerør er forholdsvist tyndt for tiden, og ofte særlig rettet til boligejere.
Disse tilskud forøger den boligværdi, som boligejere kan belåne, og giver mere indtægt(kunder) til håndværksmestre og producenter af byggematerialer. De kan jo hæve priserne, når efterspørgslen på markedet stiger. Hvis arbejdsgiverne ikke ansætter billige vikarer fra lavtløns-lande eller bruger tvangsaktiverede, flyder der måske lidt ekstra gennem L2, måske endda en anelse gennem K2. Det er muligt, at sort arbejde bliver lidt sjældnere. Men når folk generelt dikteres lavere lønninger og inflationen og gældsbyrderne stiger.. ..tja..
En god bivirkning kunne dog være at investeringerne fik energiforbruget til at falde, og det ville være godt for betalings-ballancen med udlandet, hvor vi køber en del olie, kul og benzin, samt el-energi fra Norsk vandkraft og Svensk atomkraft (rødt sugerør køb)
Nogle ventiler har ikke fået en betegnelse, fordi de regulerer MOMS, altså skat på detailhandel med produkter. Regeringen kan skrue på de ventiler. Det er et kapitel for sig, ligesom skat på handel med værdipapirer er til sammenligning.

Min løsning på effektivisering af vores indenlandske økonomi:

Det administrative spild skal væk, og rationelle arbejds-gange maksimeres.
MEN
Den nuværende regering er ansvarlig for at DET MODSATTE sker. De bygger deres tiltag på mistillid og kontrol-måder, der belaster det værdifulde arbejde.
Jeg ser helt andre ting som belaster vores samfundsøkonomi, nemlig UDYGTIG og direkte bedragerisk ledelse af både private og offentlige virksomheder, samt ansvarsløst privatforbrug.
Jeg ønsker ikke samfundet skal fratage folk friheden til at bestemme over deres egne private optjente midler, men ikke alle måder at optjene penge på bør tillades.
Snyd og svindel med finansmidler bør forbydes.
Hvad det angår handler det ikke kun om hvad der er ulovligt. Jeg bruger ofte et udtryk: ”lovlig svindel” om transaktioner, der er moralsk forkastelige.

Velstand eller velfærd?

Velfærd er ikke kun noget, vi betaler for, det er også noget, vi gør.
VI YDER HINANDEN HJÆLP.
Ved at betale skat yder vi hjælp via stedfortrædere: Nemlig de offentligt ansatte.
De er jo osse os. (menneskeligt set)
Og velstand kan vi også selv skabe indenlands. Al velstand kommer ikke kun af profit på handel med udlandet. Det kommer også af fornuftigt valg af forbrugs-produkter, og dygtige virksomheder med engagerede arbejdere her i landet.
Konkurrenceevnen øges bedst ved at producere bedre produkter som der er brug for, og ved at kunderne har råd til at købe dem.
Kunderne har ikke råd, hvis de ikke får en ordentlig løn.
Vi mangler en del rå-varer i Danmark, f.eks. har vi ikke metal. Det har de i Sverige. Hvis vi slog de to lande sammen, havde vi metal. Hvis Norge var med, havde vi meget mere olie. Grønland har dog u-udnyttede ressourcer. Færøerne måske også i havet omkring dem.
Sproget bliver måske forfærdeligt, især hvis Finland skal være med, men maden bliver værre.

Indenlandske forbundne kar:

Offentlige og private virksomheder.
Hvorfor tror de fleste privat ansatte, at offentligt ansatte er en ”udgift”?
De arbejder sgu da og skaber værdier!
Ligesom de privat ansatte gør.
Hej - politiet er offentligt ansatte!
De soldater, der dør i Afghanistan, er ikke udgifter, men mennesker.
Og de er offentligt ansatte. Vi har ikke private hære og militser i Danmark.
Og det er måske ikke værdi-fuldt, hvad Læger og sygeplejersker laver?
De er IKKE ”udgifter”!
Via de forbundne kar får vi ydelser tilbage fra vore skatteindbetalinger til statskassen.
Hvis hospitalerne ikke gør syge raske, så de kan arbejde igen, og politi og dommere og fængselsvæsen ikke fanger forbrydere, hvor er vi så henne? I et uland. Vi FÅR jo værdier for de penge, vi betaler til det offentlige.
Hospitaler producerer helbredelse.
Skoler producerer kompetencer.
Og det private erhvervsliv er ikke kun producenter. Det er også spekulanter, der svindler med vores private penge.
Jeg ved godt, vi BETALER til velfærd, men vi betaler jo TIL OS SELV.
Når jeg siger vi skal hjælpe hinanden er det ikke nabo-tjenester eller velgørenhed, jeg taler om.
Vi skal have ordenlig LØN for at hjælpe hinanden, og vi skal BESLUTTE at det VIL VI give og tage til/fra hinanden via BETALINGS-systemer.
Min pointe er, at pengene fiser rundt i systemet (kar som er forbundne), men de kommer fra og ender hos os selv.
TJENESTERNE har det på samme måde set over nogle livsforløb.
Først tjener forældrene børnene, så bliver de gamle og har krav på tilbage-tjenester.
Den alder, hvor man er hårdest spændt for, er i midten, hvor man både har børn og affældige forældre. set over et menneskes livsperiode er man ikke selvforsørgende som ung eller gammel, kun i midten er det muligt.
Derfor må "midten" betale for det hele.(link – kurve over produktivitet)
Og det gælder fandme også flygtninge og indvandrere.
Disse indvandrere skal betale tilbage til næste generation, men det kan de kun, hvis vi integrerer dem ordentligt. De kan ikke, hvis vi smider dem ud.
Vi kalder det noget forskelligt:
nye hospitaler og uddannelse til læger = investeringer, ikke udgifter
Efterløn = investeringer i velfærd, ikke udgifter.
Vi FÅR noget for pengene!
Liv.
I fællesskab forsikrer vi hinanden mod sygdom og ulykker. Hvis det sker i private forsikrings-selskaber, bliver kun de velhavende forsikret, for de fattigere får ikke råd. Sådan er det i USA.
Folket skal selv bestemme
Det kan man kun, hvis man har noget at bestemme over.
Blå blok vil tage alt, hvad vi har
Og dem der stemmer på blå blok
tror at rød blok vil tage alt, hvad de har.
Men prøv lige at se på, hvem der har mest?

Nej hvor pudsigt!
Du mener at du FÅR noget, når du får skattelettelser!
Jeg mener, jeg får noget, når jeg kan komme gratis på hospitalet, mine børn og børnebørn kan gå gratis i skole, og dens slags.
Du mener du får noget, når du får penge,
jeg mener jeg får noget, når jeg får ydelser.
Velfærd = det du får for de penge du betaler i skat.
Hvis du får for lidt, er der mindre velfærd.
Hvis du får for meget.. ..er det noget du har drømt.
Velfærd er ikke det du tjener, (- det er bare din løn).
Det du tjener, bliver måske din velstand,
men det afhænger af, hvad du bruger pengene til.

Men jeg fik 3000 kr pr år i skattelettelser i 2011, og så steg grundskat og andre kommuneafgifter,og ydelser fra kommunen blev ringere for børnehaver og plejehjem o.a.
men for at sætte det i perspektiv: Jeg fik 3000, og så ville de tage min efterløn (værdi 600.000 mindst)
Og jeg mener at f.eks. retten til efterløn er en optjent rettighed (midler), som regeringen vil fjerne.
Det uanset om beløbet der er indbetalt, svarer til beløbet der udbetales eller ej. Det var en social kontrakt.

Lad mig udpensle et eksempel:

Jeg mener, at jeg MISTER noget, hvis min kommune lader en børnehave ansætte en tvangsaktiveret i stedet for en med rigtig løn.
I sær da hvis det er mig selv, der bliver aktiveret. Så mister jeg min FRIHED.
Kommunen gør det fordi der er lagt loft på, hvor meget den må opkræve i skat.(og fordi min kommune har en inkompetent blå ledelse, der har rod i økonomien og ikke kan forklare, hvad adskillige millioner er blevet brugt til)

Dit liv er en skrue der har en ende

Det kan ikke betale sig.
Det var billigere at lade være.
Livet som sådan er "Skruen uden ende"
men klarer sig fint uden dig.

Vi skal have mere VÆKST? - Men hvad vokser?

En af de typiske argumenter imod socialistisk fordeling af forbrugsværdier, er at påstå " Vi bliver alle sammen lige fattige".
Ok,
men hvad betyder globaliseringen af den kapitalistiske økonomi, som vi er i gang med nu?
Vi får at vide at "vi er for dyre" - håndværkere og arbejdere, altså.
Vi er for dyre, og skal derfor gå ned i løn for at virksomhederne her i landet kan blive mere "konkurrence-dygtige".
Ja, de er fandme dygtige, for hvad betyder DET lige: Vi skal alle sammen blive lige fattige.
Arbejderne, altså.
Virksomhederne skal tjene flere penge, så de kan " skabe arbejdspladser". BILLIGE arbejdspladser, altså.
Hvis de ikke bruger pengene til nye arbejdspladser i Danmark, er det kun profitten, der vokser. Hvis de bruger profitten til virksomhed i udlandet, er det vores arbejdsløshed, der vokser.
For mig lyder det præcis som om den globaliserede kapitalisme vil gøre os lige så fattige som en socialistisk fordeling.
Der er ikke en skid forskel:
Enten bliver vi alle "lige fattige", eller også danner vi globale fagforeninger med strejke-ret og forhandler os til at blive "lige rige".
Både hvis vi arbejder under det kapitalistiske åg eller hvis vi står sammen og arbejder for bedre vilkår.
Det er nemlig ikke bare vores løn (hvad vi "koster" i drift), der bestemmer vores vilkår, det handler om KØBEKRAFTEN. Hvad kan vi få for pengene?
Da jeg var ung kostede en flødebolle 25 øre.
Senere fik jeg 8 gange så meget i løn.
Men flødebollerne kostede så 8 gange så meget, så jeg kunne stadig kun få een flødebolle for samme arbejdsindsats.
Det samme gælder mit hus. Hvis vi kigger på prisen i kroner, så var det 8 gange "billigere", da jeg købte det.
Men jeg tjente 8 gange så lidt, og kartofler og sovs og bøf kostede også 8 gange så lidt.
Lønstigninger og prisstigninger hænger sammen, og jeg har ikke fået en skid mere købekraft.
Det gælder under både kapitalismen og socialismen.
Forskellen er hvem der BESTEMMER, hvad vi kan bruge penge til.
Og hvad vi VIL bruge penge TIL.
Hvis kapitalisterne har de fleste penge(værdier), er det dem, der bestemmer.. ..over dig.
BUK DIG! TAG HATTEN AF! GØR DIT! GØR DAT! KØB DET HER!

Vækst - er det godt?

Hvis gælden vokser, så er det vækst.
Det er ikke lige meget, HVAD der vokser.
Det sagde hun også i går..
Folk fokuserer på penge.
Hvis der er flere af dem, kalder de det vækst. Men måske er det bare inflation.

Produkter og produktivitet

Nogle økonomer påstår at:
"Større produktivitet betyder større indkomst og dermed velstand."
Det lyder fint, men:
Produktivitet i sig selv skaber kun velstand for dem, der får produkterne.
Hvem er det?
Det er dem, der har råd til at købe dem.

OG/ELLER:
Det som ejerne af produkterne kan tjene på at SÆLGE dem.
1. Eksport til udlandet.
2. Afsætning inden-lands.

Nr 1: Hvem har råd til at købe vores produkter derude, og hvad kan vi få til gengæld (olie, metal, højteknologiske ting som PCer og biler)

Nr 2: Har vores egen befolkning råd til at købe produkterne?
Ja, hvis vi får nogen penge.
F.eks. i løn, eller overførselsindkomster.
Hvis f.eks .efterlønnere og kontanthjælps-modtagere og pensionister får lidt penge, kan de købe produkter, ellers ikke.

Vores produktivitet:
Er ikke kun afhængig af mængden af personer på arbejdsmarkedet, men også af vores teknologi.

Min farfar gravede huller i jorden med en SKOVL.
Han havde mange mænd til at skovle.
Han betalte selv skat: med penge-ører.
I dag graver de med en gummiged.
Der sidder kun 1 mand i.
Og han ejer den ikke, det gør det store entreprenør-selskabs holding-selskab i Belgien, hvor de er næsten skattefri.
De handler med digitale tal-penge på børser.
Men på grund af den teknologiske udvikling laver manden i gummi-geden lige så meget som 50 mand med hver sin skovl gjorde før. Hvad laver de andre 49 så?

overophedet økonomi

fører til fattigdom og social nedtur.
På et eller andet tidspunkt, og det er så NU.
Så vi skal selvfølgelig køle den ned.
Økonomien, altså
Ikke dem, der blev ramt af andres overforbrug og uansvarlighed (bankernes ofre)
De økonomiske teorier som økonomer lærer og bekender sig til, retter skytset de forkerte steder hen.
Vi kan IKKE rette en forkert fungerende økonomi op ved at spare på ofrene for den.
Kun ved at indføre en mere socialt ansvarlig fordeling af resultaterne af vores produktion.
BÅDE i det offentlige og i det private.
Det offentlige producerer også, f.eks. nye vejanlæg, skoler, hospitaler via udlicitering, og
derudover ydes service i form at politi, retsvæsen, læger, skolelæreres arbejde.
Dette segment giver os dog ikke eksport-indtægter.
Det, der har været og stadig er galt med økonomien er især spekulations-tab.

Hvilken virkning er den rigtige?

De fattige lande skal hæve løn-niveauet så de ikke ”dumper” vareprisen på deres produkter ved hjælp af billigere arbejdskraft. Og vi skal hjælpe dem med det ved at støtte fagbevægelser i de lande.
Derfor bliver det mere attraktivt at købe danske varer, hvorved vores virksomheder får mere indenlandsk afsætning.
De fattige arbejdere får flere penge (mere i løn) så de bedre kan købe deres egne virksomheders produkter, og måske endda flere af vores.
"Den borgerlige løsningsmodel(mindre løn til arbejderne mindre skat for virksomhedsejere og deres velbetalte støtter) handler om at gøre det attraktivt for danske kapitalejere.
Det er IKKE attraktivt for os andre med et dårligt arbejdsmiljø og lav løn.
Jeg synes at FRIHEDEN til at beholde et godt helbred er vigtig, og jeg bryder mig ikke om at arbejdsmiljøet skal styres af en arbejdsgivers trang til maksimum profit.
Det er IKKE bolsjevikisk ensretning, men en kamp for arbejdernes rettigheder.
Individet har stadig ret til at begå selvmord ved at ryge cigaretter og lave bungie-jumps eller stå på ski ned af Matterhorn, men arbejderen er TVUNGET til at arbejde på firmaernes betingelser, og mister deres livsgrundlag (løn) hvis de kæmper for bedre arbejdsmiljø - så plejer de nemlig at blive fyret. Jeg taler af erfaring.
Forkortning af dagpenge-perioden virker som en bremse på bedre arbejdsmiljø, fordi folk bliver bange for at klage.

Det er muligt at forbedre arbejdsmiljøet

Både teknisk og organisatorisk og psykisk.
Der kan oven i købet være eksport-penge i at udvikle bedre metoder.
Tarzan-syndromet er irrationelt og skadeligt.
Forebyggelse er bedre end helbredelse
Det er også billigere.

Økonomisk vækstpotentiale i samfundet

Hvis du giver 100000 kr i løn til 100 lønarbejdere
eller du giver 10 mill i løn til en direktør,
så er bundlinien = ENS vækstpotentiale.
Altså købekraft.
Samfundsmæssigt set..
Det er elementær folkeskole-regning.
SÅ:
Hvis du giver en indkomststigning til overførsels-indkomst-modtagere,
eller du giver samme stigning til nogle få rige,
så er bundlinien for købekraft = DEN SAMME.
Der er kun forskel på,
HVEM der bestemmer, HVAD der skal købes,
og hvem disse produkter skal gavne.
Synes du det er smart at en lille flok rige bestemmer, hvad der skal gavnes,
eller vil du hellere selv have mere i løn, så du selv bestemmer mere?
Mon dog ikke markedet bliver mere demokratisk, hvis jævne folk får en ordentlig løn?
Internationalt løntrykkeri må simpelthen ikke være en konkurrence-faktor.
Social basis-lighed er en forudsætning for personlig frihed.
Du er ikke "fri" hvis du ikke har en betryggende personlig økonomi.
USA er et eksempel på, hvordan de riges frihed til at udnytte alt og alle, betyder at 10% lever under fattigdomsgrænsen og ikke er spor fri.

Har vi brug for dyre slyngler?

Eller kan vi SELV skabe noget godt og nyttigt
for en majoritet?
Dårlige arbejdsvilkår og lav løn bremser arbejdskraft
Lav købekraft og fremmedhad bremser også.
Manglende innovation og fantasiløse investorer bremser både udvikling og arbejdskraft.
Manglende respekt for arbejdere og efterlønnere bremser motivationer til at bidrage.
Økonomi er også psykologi.
Jeg er født ind i en gruppe af mennesker i dette samfund, som ”får for lidt” ud af deres anstrengelser i forhold til den herskende gruppe.
Jeg synes vi får for lidt, fordi
jeg synes vi er ligeså meget værd som de andre (af princip)
Vi er for værdifulde som mennesker til at blive undertrykt som undersåtter, og vi fortjener samme velstand og velfærd som alle andre medlemmer af samfundet.
Hos den herskende gruppe mener de omvendt at de er bedre end os.
Så enkelt er det faktisk.
I blandt folk fra min gruppe er der dog mange, der selv synes at de ikke er mere værd end de får. (”rosset”) Derfor holder de med den herskende gruppe, som de ser op til og misunder på samme tid.(if you can't beat them, join them) Derudover mangler de tillid til egen gruppes evner (uformåenhed). Det er til en vis grad berettiget. Sådan er det at være resurse-svag. Men så enkelt er det trods alt ikke.
Der findes skam også resurse-svage mennesker i den herskende gruppe, det er bare ofte nogle helt andre resurser, vi taler om (evne til medfølelse, f.eks.). Her kommer vurderingen af, hvilke resurser samfundet som helhed har mest gavn af, ind i billedet.
Min vurdering er, at nogle manglende egenskaber hos en stor del af den herskende klasse er direkte skadelige. De er banditter i habitter og mere ødelægende for sammenhængs-kraften i nationen, end de resurse-svage fra min gruppe, som jo ikke har så meget magt.
Eks. Amagerbank-direktør kontra Fis-fis. Bærme fra begge grupper: Hvem er dyrest? Habitterne vælter hele landets økonomiske grundlag. Men fanden hytter sine.

Økonomisk og psykologisk motivation.

Den menneskelige natur er jo ikke helt ens for alle individer, og hvert individs motivations-kompleks er forskelligt. Nogle motiveres mest af økonomisk vinding, andre mest af præstige, og atter andre mest af ønsket om at dygtiggøre sig og udforske verden, og derigennem opnå anerkendelse. Her kommer de sociale værdier ind i billedet.
Nogle motiveres af at skaffe sig forbrugsgoder (varer/produkter)
Nogle ønsker at blive set og kendt (berømt)
Nogle ønsker kompetence og indsigt.
De fleste vil gerne ”gøre en forskel”.
En hel del vil gerne gøre noget for at få sex.
Tænk, hvor store anstrengelser vi yder for at få lejlighed til at slikke på hinandens kønsorganer!
Det er nærmest komisk..
Nå, men det jeg ville frem til i forbindelse med overførselsindkomster, er at de fleste ikke vil nøjes med 50% indtægt for at sidde og glo ud i luften, når de kan få et rigtigt arbejde og tjene 100%.
Derved kan de jo købe dobbelt så meget, og opnå at få en firehjuls-trækker i stedet for at nøjes med en minibil, og de kan få to badeværelser i stedet for eet, og de kan tage på en dyrere ferie-rejse, få mere nyt elektronisk tingeltangel, og frem for alt mere fisse.
Jeg tror kun ganske få vil nøjes med 50% borgerløn.
Personligt har jeg uden at blinke altid taget arbejde bare for at få 10% mere end arbejdsløsheds-understøttelsen. Også fordi det medførte en social bonus, der ikke blev målt i penge, nemlig anerkendelse og øgede kompetencer og indsigt i mit fag. Mere ”faglig stolthed”. Jo mere jeg lærte, jo bedre følte jeg mig tilpas.

Social identitet kontra økonomisk værdi

En persons værdi bedømmes
på prisen.
Hvor meget tjener du?
Hvor meget har du?
Markedsværdi = din værdi.
Hvor meget skal du have i erstatning?
Hvor meget skal du have i understøttelse?
Sådan!
Er du flink og rar?
Fuck det!

Sociale værdier:

Kærlighed, samliv, samvær, sex
Venskab, fællesskab, samarbejde, solidaritet. Omsorg.
Familie, kulturbærende individer, direkte forbindelse til fortiden, levende historie.
Ritualer, positive traditioner, legender. Miljø, økologi. Sundhed, helbred.
Mentale dybder, indsigt, overblik, udsyn
Integritet. Retfærdighed. Balance. Værdighed. Selvbestemmelse, frihed.
Åbenhed over for forskelligheder. Tolerance.
”Unyttig” skaben, leg, glæde.
kunst og kommunikation.
Respekt, forståelse, anerkendelse
MEDMENNESKELIGHED.


»Garanti for at mennesket kan opretholde et minimum af en værdig eksistens«.
Habermas: An Intellectual Biography
Matthew G. Spector
280 sider. 24,99 dollar.
Cambridge










Blå bloks visioner:

Resultatet af blå bloks politik for velfærdsstaten: Filmen hedder ”Død igen” og det er sort skærm.
Lønmodtagere deles op i to kar: offentligt ansatte og privat ansatte. Del og hersk.
Offentligt ses som ”socialistisk”, derfor bekæmpes det af blå.
Derudover ses det som et sted, der kan spares for at øge konkurrenceevnen for danske virksomheder på det globale marked.

Altså skatten sættes ned. Der skrues ned for K2 (og L2a og L2b og O2) for at forøge forbrugsevnen, så flere varer kan afsættes)
Dette vil medføre at den enkelte borger tvinges til mere brugerbetaling på sociale ydelser. Men samtidig skal han gå ned i løn L, fordi han er ”for dyr” at aflønne i forhold til udlændinge fra eller i lavtløns-lande. Spørgsmålet er så, hvordan han lige skal få råd til den brugerbetaling. Det bliver hans egen hovedpine – og pillerne bliver dyrere.
Når L strammes, forsvinder der likvid købekraft, som bevirker at K3ab også strammes.
Til gengæld mener de blå, at varerne bliver billigere, så købekraften bliver den samme eller bedre.
Men det er på bekostning af arbejdsmiljø- og vilkår for de fleste. Der spares på arbejds-tilsynet og fradrag for fagligt kontingent afskaffes, så fagbevægelsen svækkes. (L2ab strammes igen. Derved nedsættes forbrugset K3ab og K4 desværre som en bivirkning) Produkterne bliver ikke nødvendigvis bedre. Tværtimod spares der jo på offentlig uvildig kontrol med kvaliteten. Men det går mest ud over dem, der ikke har råd til at købe de bedste produkter.
De blå har kastet tvungne opsparinger (SP-ordningen) ud til folk for at ”få gang i hjulene”, dvs. øget forbrug, og dermed indtægter for producenter. Det er jo så penge, der ikke kan bruges når lønmodtagerne når til overførselsindkomst-stadiet. Og det gør de fleste jo på et tidspunkt. De har desuden indført lånetyper som afdragsfrie lån og F1-lån for at lokke folk til at betale højere huspriser, og andet merforbrug. I dag er det sådan, at en familie skal have en indkomst på 650000 kr for at have råd til at ”købe” (sidde i) et normalt parcelhus. (Som efterlønner har jeg knap 200000 cirka – så det ville jeg ikke kunne i dag. Kontanthjælpen er mindre, så det kan de heller ikke) Det kan ikke rigtig vises i den her kar-model, medmindre kapitalist-karret opdeles og et BANK-kar indsættes.

Samtidig skal sociale ydelser privatiseres for at spare yderligere i Lb-skat.
Der skrues ned for ventilen O, og op for K og O3,
Det vil medføre at kun de velbjergede har råd til at forsikre sig.
Uden et offentligt socialt sikkerhedsnet ender mange som hjemløse tiggere.
Eller de bliver kriminelle.

Splid mellem sociale grupper

De offentligt ansatte.
De privat ansatte.
De andre laver ikke noget.
De andre laver noget lort.

Akademikere DJØF

Arbejdere 3F
Konkurrence-evne på sociale goder = offentlig sektor < pris ned < ydelser ned
                                                    = brugerbetaling < pris op < ydelser ned
Offentlig sektor > dækning generel, politisk bestemt > ankenævn
Privat sektor > dækning specificeret afhængig af pris og firma > civile retsager

Konkurrence-evne på lønninger > ned, varer bliver forholds dyrere for lønmodtagere


O har før i tiden været dyrtids-reguleret, dvs. at hvis priserne steg, fulgte overførsels-ydelserne med op, så købekraften var den samme. Det blev afskaffet, så når inflationen raser, falder de svages indkomst tilsvarende. Og man kan sælge mindre til dem, og tjene mindre på dem. Men man kan stadig tvinge dem til at arbejde for den stadigt lavere almisse. Der er nu derudover indført straffe for at glemme kontrolforanstaltningerne fra jobnet bare en enkelt gang, så man ryger ned på såkaldt ”starthjælp”, det halve af den normale O – og bliver dèr. Vi skal HELT ned i skidtet.
Jeg opfatter O4 som en slags midlertidigt kunstigt åndedræt til en offentlig sektor, der er ved at blive kvalt. Hvordan får politikerne folk til at bøje nakken sluge den dræbersnegl? Link de omvendte.
Men gå nu videre til et andet blog-indlæg om banker:
http://udgydelser.blogspot.dk/2011/07/de-ska-da-bar-ha-noen-bank.html


Ingen kommentarer:

Send en kommentar