søndag den 12. juni 2011

Udtjent med optjent aftægt.

En træl taler ud:

Forandring fryder
kun hvis den gavner.
Hvis du vil have respekt, så
opfind nyt, men lær af de gamle.
Smid ikke noget væk.
Et liv med værdighed og anerkendelse.
Udtjent med optjent aftægt.
Det passer fordi det er skævt
på den rigtige måde.
Det regner ikke,
fordi du tog paraplyen med.
Visse ord er viisere end andre,
men du forstår det ikke,
fordi du ikke kender det.
Vi taler ikke samme sprog,
fordi du ikke ved, hvad du taler om.
Hvis du vil den rigtige vej,
kan du gå flere veje,
men du kan kun være eet sted
ad gangen.
Husk det hver gang!

Social værdi skaber velfærd.
Velstand ædes op uden tilførelser.
Man må selv gøre noget for at bevare
faste værdier.
Man skal holde sine aftaler.
Respekt er en optjent social værdi.
Hele mennesker et helt liv.
Alle har ret til at være her.
De udtjente har optjent aftægt
både socialt og banalt.
Lige ud ad landevejen,
som snor sig gennem landskabet.
Vi er på afveje
og kommer ingen steder
når vi låser os inde, (Schengen eller danske folke-toldere)
og ikke giver ved dørene.

Jeg kan ikke respektere
at du ikke vil
respektere mig,
for jeg er lisså go som dig..
..men vi er ikke lige gode til det samme.
Der er
dem, der kan
og dem, der vil..
Dem, der har
og dem, der tar' .. (tager)
Hvem er du?
Er du en af dem, der ikke vil
betale af på din gæld?
Fordi det tærer på din falske velstand,
som du ikke har fortjent,
fordi du ikke gjorde andet
end at rage til dig?
Asocial adfærd.
Uafhængig fremfærd
mod de andre,
som du ikke agter,
men arver.
Du vil have det hele
for dig selv:
Rup og stup.
Du bidrager måske,
men til hvad?
Og til hvem?
Din indsats er
at hugge brænde
og stjæle træ.
Du stabler i stakke,
men planter du noget?

Vi kan stadig noget
selvom vi ikke er så raske og rørige
som vi har været,
og vi har fortjent
selv at bestemme hvad
vi vil
bidrage med.
Min ”søn” skal ikke optræde
som en ridefoged
og piske en gammel mand rundt
i uværdig tvang.
Jeg har allerede givet ham
hvad jeg kunne og ville,
for at han skal kunne
klare sig selv
på ærlig vis.
Nu vræler han
og skræpper op
om at jeg er en byrde,
fordi han stiftede gæld.
Nu vil han også bruge min
optjente ret.
Han lyver og leder
efter argumenter,
skyder mig falske historier
i skoene.
Håner sit ophav.
Skal jeg stadig støtte ham?
Jeg gyser
over at han er fremtiden..
”I have seen the future, babe.. ..it is murder!”
Leonard Cohen.
”First we take Manhattan, then we take Berliiiinnn..”
Generationers kamp – civilisationers kamp – mein kampf.

Hvor kommer det fra?
Ondskab er forholdene for ofrene
for dumhed.
Dovenskab er mangel på resurser.
Uformåenhed er resultat af historiens forløb.
Du kan være med til at ændre fremtiden,
hvis du ikke er for dum og doven.
I så fald bliver fremtiden nemlig ond.
For du bliver offer for din egen uformåenhed,
og hvad kommer der ud af det?
Vil du have blotter-nonner,
eller blod and honour?

Før kunne jeg svejse
og skrive digte.
Nu kan jeg kun skrive digte.
Men de er mit bidrag
mod det store bedrag.
Du værdsætter kun det du forstår.
Alt rådner og forgår.
Er jeg en bitter gammel mand?
Det er trods alt ikke forbudt
endnu..
Og det er ikke vigtigt,
fremtiden er på spil
for dig.
Hvad vil du bruge den til?
Sang og leg,
eller tage den trælse vej?
Vil du være træl som mig, eller synge:
Tral
la la lej..


Ingen kommentarer:

Send en kommentar